Det ideelle cover til kolde vintre

Særligt kluns til e-Sport

Jeg havde egentlig ikke drømt om, at jeg ville beskæftige mig særlig meget med tøj og mode på denne blog. Men tiderne skifter, og moderne beklædning går i stigende grad online. Det er skræddersyet til smartphone folket og kan sågar indeholde egen navigation og eget batteri.

Med den hastigt voksende succes for e-Sport måtte der vel også komme tøj specielt til dem, der sidder i timevis hver dag foran skærmen for at spille spil. Gamerne altså.

Ligesom hos elite sportsfolk skal beklædningen være let og holdbar. Den skal kunne ånde, absorbere sved og fugtighed.

Nogenlunde de samme krav til deres tøj har seriøse computer spillere. Glem alt om tidligere tiders slaskede t-shirts, udbulede jeans, pizzabokse i massevis og cola flasker overalt. I dag er gaming professionelt på højt plan. Med både fysisk og metal træning, specielle diæter og både læger, PR-folk og managers i baggrunden.

Nu er det hverken Adidas, Nike, Puma eller Hummel, der slår på de store reklametrommer for ”performance gaming wear”. Men det kan tidligt nok komme.

Førende på markedet er amerikanske KontrolFreek, der vil lancere en hel kollektion af sportstøj til computer spillere.

Det seneste nye er KontrolFreeks Performance shorts, som minder meget om basketball bukser i sit snit. Den største forskel ligger dog i de paneler, der løber ned langs siderne.

Hos KontrolFreek er disse striber fremstillet af det nye materiale ”DRYV”. Det er åndbart og fugt-absorberende, så sved hurtigt forsvinder som dug for solen. Desuden kan computer spilleren tørre sine hænder ved bare at lade dem glide hen over DRYV panelerne.

Nogle vil måske mene, at jeg overdriver en smule. Slet ikke. E-sport betragtes som det helt store i de kommende år. Danske klubber som FCK, Brøndby og FCM har allerede investeret i spillere, og det samme har giganter som Real Madrid eller Bayern München i udlandet.

Senest har det danske web- og teleselskab Waoo gået ind som sponsor for e-Sport holdet Tricked og for en national liga af ”Fifa” fodboldspil mestre.

KontrolFreeks nye Icon Performance shorts koster i øvrigt 36 USD pr. par – ca. 250 kroner. En hoodie i samme design koster 66 USD….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ideelle cover til kolde vintre