Kører nyt Huawei ur i syv dage?

Sådan bør vi drikke kaffe

Ifølge en ny analyse drikker vi vores første kop kaffe kl. ca. 0830 hver morgen, og vi drikker i snit tre kopper i løbet af dagen. Det er ikke en god rytme og mængde, mener britiske sundheds-eksperter.

Hvis man vil have kropsrytmen til at fungere ordentligt, ville det være bedre at vente med at drikke den første kop kaffe indtil klokken 10.00. Det gælder især for folk, der skal stå op kl. syv eller otte for at nå på arbejde til tiden.

Ifølge den amerikanske diætisk Laura Cipullo bør man først hælde koffein eller andre stimulanser i kroppen, når kroppen er begyndt at producere mindre kortisol. Det er tre fire timer, efter at man er vågnet.

Kortisol, der er et stress hormon, bliver produceret i stor stil i de første timer, efter at man har åbnet øjnene. Hormonet kan gøre os bange og nervøse – og det kan blive forstærket af koffein indtagelse. Kan man vente lidt med sin første kop kaffe, modvirkes denne kedelige effekt.

Danskerne er blandt de fire-fem folkeslag i verden, der drikker mest kaffe. Finnerne drikker mest af alle. God kaffe smager herligt – synes jeg – men mange mennesker får uønskede side-effekter.

For eksempel har 40 pct. af amerikanerne problemer med at sove godt og længe nok. Et problem, som også mange danskere døjer med. Den bedste hjælp skal være at undgå kaffe, te eller opkvikkende drinks med koffein om aftenen.

Faktisk virker koffeinen i helt op til seks timer. Så man skulle måske stoppe kaffe-slabberasen allerede om eftermiddagen. I hvert fald hvis man har problemer med at falde i søvn.

I kan læse mere om kaffe og søvn i denne forsknings-rapport fra Sleep Disorders & Research Center på Henry Ford Hospital i amerikanske Detroit….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kører nyt Huawei ur i syv dage?