Razr kommer tilbage i november

Så meget tjener Google på reklamer

Selvom Googles moderselskab Alphabet har fingrene i mange forskellige ting – lige fra Android til YouTube og Googles Home højttalere – kommer koncernens hoved-indtægt fortsat fra reklamerne på Googles søgemaskine.

Den bruger vi alle hver dag og tænker nok ikke så meget på, hvor mange penge der bliver generet af annoncerne på skærmen og på betalinger for at komme til at stå øverst i online søgningerne.

Disse marketing-eksempler har gjort Google til verdens største reklame-bureau. Eller rettere klodens største medie-bureau. Google designer og laver jo ikke reklamerne. Google placerer annoncerne.

En ny infografik fra analysefirmaet Statista afslører, at Googles annonce-indtjening er større end de fleste landes totale reklame-omsætning. Det vil sige alle de penge, der bliver brugt på både print, tv, radio, outdoor og online reklamer i det pågældende land.

(Infogrqfik: Statista.com)

Sidste år omsatte Google således for 116,3 milliarder USD i reklamer. Det svarer til ca. 800 mia.   kroner. Kun USA’s totale reklame omsætning er større. Nemlig 229,7 milliarder dollars.

Til sammenligning vurderer Danmarks Statistik, at reklame-branchens omsætning var på knap 17,8 milliarder kroner i 2017, hvor de seneste tal stammer fra. Annoncering på internet stod for ca. tre mia, mens radio og tv hentede 2,4 og trykte medier 1,4 mia.

I 2018 sad Google på 32 pct af den globale omsætning i online reklamer. Modsat f.eks. print annoncering fortsætter den med at stige hele tiden.

Her i 2019 ventes digitale reklamer for første gang at overgå al anden off-line annoncering tilsammen. Det giver store muligheder for internet giganter som Google, Facebook og Amazon, der vil kunne udnytte deres næsten monopol-agtige status I hver sin del af internet. En risiko, som især EU’s konkurrence-kommissær har et godt øje til….

Google laver mange andre ting med stor succes – f.eks. stemmestyrede Google Home højttalere. Langt størstedelen af milliarderne kommer dog fortsat fra online reklamer. (Foto: Dires Augstyns / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Razr kommer tilbage i november