Touché får dig til at føle musikken

Så mange køber ny smartphone i år

6 ud af 10 internet brugere vil købe en ny smartphone i de kommende 12 måneder.

Det tal må vække glæde hos alle mobilfabrikanter, eftersom praktisk alle mennesker med en smartphone har et abonnement, der inkluderer det mobile internet.

For tallet viser jo, at publikum er villig til at grave dybt i deres pengepung for at købe nyt. De vil ikke – som mange mobilfolk ellers har frygtet – lade deres nuværende smartphone køre et år mere, før den udskiftes.

Til gengæld er begejstringen måske alligevel lidt afmålt hos de fleste fabrikanter – undtagen hos Apple. 4 af de 10 vil nemlig købe en iPhone. Så må alle andre i Android lejren deles om de 2.

 

Tallene stammer fra Global Web Index, der har interviewet 73.000 internet brugere i 34 lande om deres planer for en ny smartphone.

Størst interesse for at købe nyt i de næste 12 måneder finder man i aldersgruppen 25 til 34 år – med 64 pct – men de 35- til 44-årige følger lige efter med 62 pct. Selv blandt den ældste befolkningsgruppe – dem over 55 år – vil 45 pct. have en ny smartphone snart.

OK – der er tale om ”planer. Altså ikke et konkret køb. Men tallene burde få marketingfolk hos fabrikanter, teleselskaber og forhandlere til at give ekstra gas på reklame-trommerne. Kundenre er der jo, og deres penge hænger løst i lommerne.

I Danmark er det næppe en overraskelse, at langt de fleste vil købe en iPhone. Danmark er et udpræget Apple marked, og vores land burde egentlig figurere med i toppen af Global Web Index’ liste over verdens stærkeste iPhone lande.

Måske analytikerne har glemt at kigge på Danmark i denne omgang. I stedet figurerer De Forenede Arabiske Emirater med en markedsandel for iPhone på 66 pct. Vietnam ligger lige efter med to af tre smartphones med ”æble-logoet” på.

Den danske iPhone markedsandel ligger formentlig omkring de 60 pct. Meget højere end i f.eks. USA eller Tyskland, hvor Apple og Samsung er nogenlunde lige store i smartphones.

Tallene i den nye analyse er også interessante ud fra et globalt synspunkt. Det kunne nemlig se ud, som om Apple havde sine stærkeste bastioner i Mellemøsten og Asien. Netop Asien betragtes ellers som et slags hjemmemarked for Android telefoner, der alle produceres i Kina, Sydkorea, Japan osv.

Sjovt nok er europæerne også den del af verden, hvor intentionerne om at købe en ny iPhone i de kommende 12 måneder er relativt lavest – ”kun” 32 pct. I USA og Canada vil 44 pct. købe en iPhone næste gang, i Mellemøsten 48 pct og i Asien 40 pct….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Touché får dig til at føle musikken