Huawei går efter AirPods

Så dominerende er Facebook i dag

Efter det seneste års Facebook skandaler om det sociale medies dårlige beskyttelse af medlemmernes personlige informationer, alt for sene reaktion på falske nyheder, politisk manipulation og brugeres direkte video-transmissioner fra forfærdelige begivenheder i New Zealand, er verdens største sociale medie kommet i alvorlig modvind.

Flere og flere kræver, at Facebooks magt og udbredelse skal stækkes og reguleres af myndighederne. Desuden stod en af det sociale medies med-grundlæggere, Chris Hughes, frem forleden og foreslog i New York Times, at Facebook bør deles op i flere bidder.

”Jeg og de fleste andre fra Facebooks første udvikler-team er skuffede over, at den nuværende ledelse ikke har tænkt grundigere over, hvordan News Feed algoritmen kunne ændre vores kultur, øve indflydelse på valgkampe og give nationalistiske ledere ekstra magt,” skrev Chris Hughes i den store amerikanske avis.

Amerikanernes holdning til, om Facebooks magt skal stækkes, og det sociale medie skal deles op. (Infografik: Statista.com)

Han opfordrede samtidig til, at den amerikanske regering skulle bryde Facebooks monopol og sætte vagthunde på det sociale medie. Desuden skulle USA’s politikere ophæve Facebooks køb af WhatsApp og Instagram, selvom de for længst er gennemført.

Endelig vil Hughes have, at alle Facebooks nuværende sociale medier skal fungere som selvstændige virksomheder, der opfører sig ansvarligt over for det amerikanske folk. I den forbindelse skal Mark Zuckerberg og andre topfolk fraskrive sig deres nuværende magt og tvinges til at sælge deres aktier.

Tilsyneladende er en stor del af amerikanerne enige i den kritiske Facebook medstifters forslag. Ifølge en ny analyse, som erhvervs-mediet Business Insider har foretaget, støtter næsten 40 pct. ideen om at splitte Facebook op. Kun 15 pct. er imod.

Så dominerende er Facebook på mobiltelefoner og tablets verden over. Fire af Facebook gruppens apps har over en milliard brugere. (Infografik: Statista.com)

Infografikken fra Statista afslører, at anti-trust indgreb mod Facebook har tilhængere i begge sider af det amerikanske politiske spektrum. Interessant nok er de mest ubeslutsomme dem, der erklærer sig som hverken republikanere eller demokrater.

Hvor stor og magtfuld Facebook er i dag i de sociale mediers verden, kan man se på den anden infografik til denne artikel. Den viser nemlig, at Facebook sidder på fire af de mest populære apps i verden til mobiltelefoner.

Da Facebook gik på børsen i 2012, sagde Mark Zuckerberg, at virksomhedens største risiko for fremtiden lå i overgangen til mobile platforme. Inden da brugte næsten alle Facebook på deres pc eller Mac.

Man må sige, at Zuckerberg så rigtigt for syv år siden. I dag henter Facebook størstedelen af sin milliard omsætning fra reklamer på smartphones og tablets. Desuden har alle Facebooks fire apps over en milliard brugere om måneden….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei går efter AirPods