Samsungs klap-mobil kommer 3. maj

Rygsæk åbner kun med fingeraftryk

De fleste mennesker har en rygsæk, og nogle ligefrem elsker dette stykke bagage. Elegant ser rygsækken måske ikke ud, men den har tjent trofast i årevis og har undervejs overlevet både det ene og det andet.

Designerne fra italienske Agazzi har måske ikke ligefrem gen-opfundet rygsækken, men de har gjort den betydeligt mere sikker mod tyveri og indbrud – og det er vel ikke til at kimse ad.

Agazzi har nemlig forsynet deres rygsæk nyhed med en fingeraftryks-skanner, som identificerer, hvem den vil åbne sin lås til. Det er for det første mere sikkert end en lille nøgle eller en hængelås. For det andet er det nemmere og hurtigere, for fingrene har man altid med sig. Nøgler glemmer eller taber man.

Agazzi Pro er markedets første rygsæk med fingeraftryks-skanner i. God idé, for hænderne har man altid på sig – ikke nøglerne til at åbne tasken med.

Designet af Agazzi Pro er ellers italiensk elegant og minimalistisk. Rygsækken er på 23 liter og indeholder bl.a. en separat laptops sektion og 15 lommer til alle mulige småting.

Derudover er der en særlig lomme med USB-stik til at gemme en power bank i. Den kan tages ud, sådan som flyselskaberne kræver og tages med i kabinen, mens rygsækken ryger med kufferterne i flyets lastrum.

Agazzi har afprøvet prototyper af rygsækken på et større antal unge mennesker for at sikre sig, at designet indeholder en masse praktiske og ofte efterlyste detaljer.

Det er bl.a. en roterende skulderrem, anti-slip spænder, vandtætte materialer og lynlåse samt en brystrem, der kan justeres trinløst.

Fingeraftryks-låsen er batteridrevet og skal oplades hvert halve år. Den er selvfølgelig Agazzi Pros store nyhed, som jeg ikke har set på andre rygsække før. Den bringer med ét rygsække ind i moderne mobilers tidsalder.

Finger-aftrykkene er dog ikke den eneste smarte sikkerheds-feature. Agazzi Pro gemmer nemlig også på en stålwire, som man kan trække ud for at låse rygsækken med en hængelås til f.eks. et gelænder eller bordbenet på en café. Wiren er lang nok til, at man kan føre den gennem alle ydre lynlåse på rygsækken.

Agazzi Pro indeholder en stålwire, som man kan bruge til at sikre de forskellige lommer med – og låse rygsækken fast til f.eks. et bordben.

Jeg nævnte tidligere, at Agazzi Pro indeholdt en power bank, der kan bruges til at lade en træt smartphone op, mens man er undervejs.

Batteriet kan samtidig fungere som lygte. Både indvendigt I rygsækken, så man lettere finder ting nede i den i mørke. Og udvendigt som rødt baglys, som gør bæreren synlig som gående eller som cyklist.

Agazzi Designs tilbyder fire forskellige varianter af den smarte rygsæk. Dem forsøger italienerne lige nu at få finansieret via iværksætter platformen Kickstarter, hvor interesserede kan forudbestille et eksemplar til sig selv.

En avanceret udgave af rygsækken med både fingeraftryks-skanner, power bank og integreret lys koster 129 GBP eller ca. 1.120 kroner. Det er 50 pct. under den senere butikspris…

Power Bank batteriet kan tages ud, sådan som flyselskaberne kræver. Ellers er det fint til at lade en smartphone op med.

Power Bank batteriet kan fungere som rød baglygte, når man bærer rygsækken i mørke.

Agazzi Pro har bl.a. et foret rum til laptops.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsungs klap-mobil kommer 3. maj