Webben er blevet 30 år

Rizlet er til rædde kvinder

Personlige alarmer og dimser til selvforsvar som f.eks. peberspray er desværre blevet ret almindelige. Også i lille Danmark og ikke kun i de amerikanske storbyer, som de egentlig er udviklet til.

Det samme gælder for det nye Rizlet. Ved første øjekast ligner det et feminint smartwatch, der kan bruges som armsmykke. Det er nyheden naturligvis også, men samtidig er Rizlet en effektiv alarm med flere overraskelser for en eventuel røver eller overfaldsmand.

Rizlet ejeren kan f.eks. indtaste en håndfuld (eller flere) telefon numre, der automatisk bliver ringet op, når urbæreren føler sig i nød. Det kan både være familie, venner, kolleger og alarmcentraler hos politi og redningstjenester.

 

Alarmen aktiveres med tre korte tryk på touch-skærmen, og den kan sættes til at ringe, sms’e eller emaile. Ved hver alarm angives automatisk den nødstedtes GPS koordinater. Så er der aldrig tvivl om, hvor problemet befinder sig sådan rent geografisk.

Føler Rizlet bæreren sig truet, kan hun også aktivere en øredøvende hyletone fra uret, som man tilmed kan supplere med, at uret blinker som et strobolys på diskoteket.

Man skal være langt uden for land og ret eller kun have blinde og døve mennesker i nærheden, hvis de ikke bliver opmærksomme på, at der er noget galt.

 

Sikkerheds-faciliteterne ligger i fire niveauer: Panic – fare her og nu. Silent – nødopkald uden lys eller lyd, når urets bærer gemmer sig. Timer – ubehagelige situationer. Og Track Me – hvis man er alene og ikke kan finde vej.

Når Rizlet ikke fungerer som alarm – og det må man jo håbe aldrig bliver tilfældet for nyhedens bærer – kan det fungere som almindeligt digitalur og f.eks. måle brugerens puls, temperatur, kalorie forbrænding, antal vandrede skridt osv. Desuden kan Rizlet køre almindelige apps.

Rizlet er et nystartet, der forsøger at hente kapital via iværksætter portalen Kickstarter til en større produktion af sin Personal Safety Wearable (for women).

Folk, der forudbestiller Rizlet nu, kan få uret til en favørpris på 89 USD eller 585 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Webben er blevet 30 år