100 mio. kr. til 40 bredbånds projekter

Remix er ny online musik streaming

Google mener åbenbart ikke, at man tjener penge nok på verdens største online videotjeneste YouTube. De mange klip med popkunstnere og firmaers præstationer giver enorme seertal, men ikke mange dollars i kassen.

YouTube er derfor i fuld gang med at brede sin YouTube TV service ud til større byområder. Den rivaliserer med Netflix og HBO om tv-seerne i 84 regioner af USA.

Samtidig har Google nu løftet den første flip af en ny konkurrent til Spotify og Apple Music, som YouTube vil lancere fra marts. Den skal formentlig hedde YouTube Remix.

Den bliver på abonnements-basis, hvor brugerne betaler hver måned for adgang. Om den også får en gratis del, hvor man kan lytte med mod at høre på reklamer mellem numrene – ligesom hos Spotify – er ikke offentliggjort endnu.

YouTube er allerede en af verdens mest populære musik streaming services med over en milliard brugere hver måned. De indtægter, som man kan tjene på reklamer i annoncer ved musik videoerne, er blot ikke tilstrækkelige for dem, der leverer det musikalske indhold.

Især de store plade- og medieselskaber har klaget over YouTube, som de dog på den anden side ikke kan undvære. Andre tjenester med gratis musik-videoer er aldrig kommet i nærheden af YouTube i størrelse og indflydelse.

Alligevel kan man godt mene, at den nye YouTube musik tjeneste er en håndsrækning til musik-industrien – lige så meget den er en udfordrer til først og fremmest Spotify og Apple Music. De to har længe været en torn i øjet – eller en prop i øret – for Google, der ellers er god til at sætte sig på markedet selv.

Faktisk er der kun to store medie-områder, hvor Google står svagt: Musik streaming og sociale medier, hvor Google+ aldrig har opnået en udbredelse som Facebook, Instagram eller Twitter.

YouTube er ved at sikre sig støtte til sin Spotify-konkurrent fra verdens tre store pladeselskaber – Warner, Sony og Universal. Desuden skal Merlin, der er en sammenslutning af uafhængige musik-udgivere, også være på vej.

Det er i øvrigt tredje eller fjerde gang, at Google nu kaster sig ud i services til musik-afspilning:

I 2011 kom Google Play Music, der stadig eksisterer af den store Play online butik. I 2014 kom YouTube Music Key, der tilbød abonnenter musik videoer uden reklamer.

Music Key har siden udviklet sig til YouTube Red, der i mellemtiden er blevet en misk-mask af musik, videoprojekter og komplette film.

YouTube Remix kan dog sagtens blive forsinket ud over marts, hvis det ikke lykkes for Google at få de store pladeselskabers underskrift. Desuden kan den nye online musik-tjenestes succes blive afhængig af, om flere af topkunstnerne gør reklame for den….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100 mio. kr. til 40 bredbånds projekter