Movados Connect er bare elegant

Razer er et helt kraftværk i lommen

Normalt, når man taler om Power Banks, tænker man på ekstra batterier til smartphones.

De færreste af dem holder mere end en dag, før de skal tilføres ny energi – og hvem er altid lige i nærheden af en stikkontakt og har sit laderkabel med?

Samme situation kunne vel også opstå med en tablet eller snarere en laptop. Bliver den brugt heftigt i løbet af en dag – f.eks. til at vise tv og film – løber computerens batteri også hurtigt tørt.

Den nye Power Bank kan oplade både en laptop og en smartphone på samme tid.

Almindelige små Power Banks til smartphones  har ikke kapacitet nok til at lade et laptop batteri helt op. I mobilen er batteriet typisk på 2.500 til 3.000 mAh, mens det er det tre-dobbelte i en bærbar pc.

Derfor er det imponerende, at Razer nu kan tilbyde en Power Bank, der fysisk ikke er meget større end et eksternt batteri til smartphones, men har kræfter nok til at holde en laptop kørende.

Razers nye Portable Power Bank er fremstillet af letvægts aluminium og 126 x 78 x 23 mm. Det vil sige, at et godt kan finde plads i en jeans lomme. Vægten er 335 gram.

Razer batteriet kan holde selv kraftige gamer laptops kørende i timevis.

Kapaciteten er på hele 12.800 mAh. Nok til at give selv meget kraftige spille-laptops op til seks timers ekstra levetid.

Razer nyheden har Qualcomms nyeste Quick Charge 3.0 kredsløb indbygget. Derfor tager det kun to timer at lade ekstra batteriet op fra nul til fuld kraft.

Batteriet kommer med både USB Type A og Type C stik, så stort set alle batteri-drevne gadgets kan kobles på. Fra smartphones og tablets til laptops og Bluetooth højttalere.

Power Bank’en kan tilmed genkende den type enhed, den kobles på – og automatisk tilpasse strøm og spænding, så der ikke sker en overbelastning.

Razers Portable Power Bank kommer på markedet inden længe. Prisen er ikke offentliggjort endnu, men den bliver nok noget højere end de par hundrede kroner, man kan købe små Power Banks til mobiltelefoner for….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Movados Connect er bare elegant