Parotia gør tv lidt mindre fladt

Prisen først i anden række, når vi shopper på nettet

Vi ordner en større og større del af vores indkøb online. Det kan både ses i de store firmaers e-handel satsninger – senest Coop og Egmont. Kun levnedsmidler holder danskerne sig tilbage med at købe på nettet. Vi vil (stadig) hellere se og føle og lugte til maden, inden vi lægger vores kroner.

Men har I nogensinde tænkt nærmere over, hvad det er, der får jer til at skifte til online indkøb i stedet for den traditionelle, fysiske shoppingtur med køer ved kassen, udsolgte varer og problemer med at finde en parkeringsplads?

Er det de ofte lavere priser på nettet for de samme varer? Er det et større udvalg online? Eller er det anbefalinger fra venner og familie – og masser af ”likes” i de sociale medier?

En ny global undersøgelse, at hovedårsagen er en helt anden – og sikkert lidt overraskende for mange: Det vigtigste ved en netshop er, at leveringen af varer er gratis!

Det siger 6 af 10 online købere. Det er dobbelt så mange, som der angiver dag-til-dag levering som det afgørende. Og 10 pct. flere end, der går efter prisen.

Analysefirmaet Global Web Index har spurgt over 80.000 online brugere i 35 lande. Så man må sige, at talgrundlaget er i orden – og at de viste trends nok også gælder i Danmark.

Ifølge undersøgelsen er amerikanerne de mest vilde efter at få gratis levering af deres varer. I Trump Country angiver 75 pct. dét som det vigtigste argument for at købe online og vælge en ene netbutik frem for dem anden.

Baby Boomerne er den aldersgruppe, hvor gratis levering har højeste prioritet – hos 71 pct. Boomerne er de voksne og ældre medborgere mellem 50 og 75 år….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parotia gør tv lidt mindre fladt