Goof Bike er lige til stranden

Plastik i vores ferskvand

Lige nu er der meget fokus på plastik forureningen af verdenshavene. Vi ser store rense-operationer i gang rundt omkring i verden og får præsenteret forfærdelige fotos af tilsvinede strande og havdyr, der er dræbt af menneskenes affald.

Flere rederier gør en beskeden indsats for at begrænse. Krydstogt-rederier som f.eks. Norwegian Cruise Line afskaffer f.eks. plastik sugerør på deres skibe.

Noget mere omfattende er planerne hos norske Hurtigruten, der snart ventes at få sit første hybride krydstogtskib i rute. Det har motorer, der kører på el eller flydende naturgas.

Faktum er imidlertid, at 80 pct. af plastic affaldet i oceanerne er blevet transporteret dertil af floder, åer og kanaler.

(Infografik: Statista.com)

 

Derfor mener flere og flere eksperter, at fokus i virkeligheden skulle flyttes fra verdenshavene og over på klodens ferskvands-områder. Her er der nemlig større chance for, at affalds-problemet kan tackles effektivt end ude på de store dybder i oceanerne.

Den nye Plastic Rivers Report fra Earth Watch Europe og Plastic Oceans UK afslører, at plastik flasker udgør den største forurening af Europas floder og søer. De fleste er éngangs vandflasker og andre sodavands emballager.

Indpakning af fødevarer – såkaldte “food wrappers” – er det næstmest sete affald i ferskvands områderne på dette kontinent – fulgt af cigaret-skodder.

Ifølge de to miljø-organisationer kan det tage op til 500 år at nedbryde plastik i vand. Af samme grund godkendte EU parlamentet sidste år, at alle former for éngangs-plastik skal være forbudt i 2021. Det gælder bl.a. sugerør, kopper, rørepinde, tallerkener, glas og bestik….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goof Bike er lige til stranden