LG Watch W7 viser hybrid tid

Pix giver dig lys på ryggen

Vi er hastigt på vej ind i den mørke årstid, selvom den kommende uge byder på ”indian summer” og temperaturer på den pæne side af de 15 grader – lover DMI. Men om morgenen og aftenen kan man se forskel. Det er bulder-mørkt, hvor det var venligt og lyst for bare en måned siden.

Ergo er det tid at kigge på cykellygter og andre måder at gøre sig synlig på i trafikken. F.eks. med effektive reflekser klistret på overtøjet eller at udskifte sin konventionelle rygsæk med en fra Pix.

Den optræder nærmest som et lysshow eller en billedskærm, som ingen altså kan overse. Lad det være for sikkerhedens skyld eller bare for sjov eller som en reklame-søjle.

Forsiden af Pix rygsækken fungerer som et stort og fleksibelt display, der kan vise op til 16,5 millioner farver. Kontrasten er pænt høj, selvom man nok ikke kan se detaljer i direkte sollys. Til gengæld er rygsæk og display vandtæt, så kan trygt kan have den på i regnvejr, storm og sne. Og det er her, hvor Pix hurtigt kan vise sig at være en meget god idé.

Pix bæreren kan nemlig frit vælge mellem hundreder af tegninger, symboler og animationer, der skal pryde rygsækken. Er det motiv, man gerne vil formidle ikke imellem dem, kan man selv tegne det på sin smartphone eller tablet – eller importere et billede fra f.eks. internet.

Rygsækkens display styres trådløst fra en Companion app, der fås både til iPhone/iPad og Android. Her kan man vælge foto eller symbol ud fra en medfølgende billed database, der bliver udvidet løbende med nye motiver. App’en har også tegne-værktøjer og filtre til at hente billeder ind fra andre programmer og apps.

Via en app kan man vælge motivet til sin rygsæk. Det kan både være fotos, tegninger, logoer, symboler og animationer.

Det mest oplagte – i hvert fald for cyklister – er at bruge Pix rygsækken som intelligent baglys. Man kan f.eks. lade displayet vise et rødt løbelys. Det kan vise tydelige retningsvisere, så bagved kommende kan se, at man vil dreje. Eller rygsækken kan fungere som bremselys – eventuelt med ordet ”stop” i blinkende bogstaver.

Man kan selvfølgelig også udtrykke sin kreativitet, sin hobby, eller hvad man nu er fan af via Pix rygsækken. Det kan være via et motiv fra et computerspil, et foto af sin hund eller logoet på den fodboldklub, man er tilhænger af. Jeg kunne godt forestille mig, at det ser flot ud med hundreder af fodboldfans på march gennem byen til en aftenkamp – med selvlysende rygsæk på.

Virksomheder vil kunne bruge Pix som reklame-søjle. Med slogans, logo og billeder. Som faste tegn eller animeret. Mulighederne er mange med Pix’ rygsæk og app.

Pix er udviklet af den ukrainske designer Margaret Rimek, der har en universitets-uddannelse i digital media marketing i USA. Hun er netop ved at afslutte en succesrig finansiering via iværksætter portalen Kickstarter, hvor man stadig kan købe et eksemplar af rygsækken til en særpris af 175 USD – ca. 1.150 kroner. Det er 35 pct. under den senere gadepris….

Med Pix på ryggen kan alle med-trafikanter se, hvad man har til hensigt.

Pix rygsækken har god plads til de daglige fornødenheder inklusive papirer, bøger, tablet, smartphone og vandflaske. Rygsækken fås også med et stort Power Bank batteri, der både kan give strøm til displayet og lade en smartphone op.

Hvis man har en animation løbende på sin rygsæk, kan man være sikker på at vække opsigt.

Via den medfølgende app kan man både vælge motiv på rygsækken og designe sine egne budskaber.

En sjov måde at vise, at man er fan af “Super Mario”. Eller måske er bæreren af rygsækken faktisk VVS-mand i virkeligheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG Watch W7 viser hybrid tid