Mobilerne vi købte i marts

Piger er meget mere ”på” end drenge

Med jævne mellemrum dukker der nye analyser op, som fortæller, hvor mange timer om dagen, ugen eller måneden et almindeligt mennesker befinder sig på internet – eller besøger Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat osv.

Det britiske Office for National Statistics har nu kigget nærmere på landets børn og unge – og mere specifikt på deres online vaner hen over en årrække.

Det er der kommet nogle interessante tal ud af, der fortæller rigtigt meget om, hvordan mange menneskers dagligdag har ændret sig fra 2009 til i dag.

Dengang var Facebook stadig helt ny for mange, og kun 6,6 pct. af skolebørnene brugte mere end tre timer om dagen i sociale medier.

Syv år senere er antallet af social media freaks blandt de unge fordoblet. I 2016, hvor de seneste tal stammer fra, tilbringer 12,8 pct. af skole-eleverne mere end tre timer om dagen i sociale medier.

Markant er også at se forskellen på piger og drenge. I alle årene har det været pigerne, som bruger mest tid i sociale medier. Nu er det næsten hver femte – 17,4 pct – som besøger sociale medier i over tre timer hver dag. Det er dobbelt så mange som hos drengene.

Tallene er indeholdt i den engelske ”Children’s well-being and Social Relations UK 2016” rapport, der kortlægger, hvordan børn mellem 0 og 15 år lever deres liv.

 

https://www.statista.com/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilerne vi købte i marts