Plantronics hedder nu Poly

Piger er de vildeste popfans

Den koreanske boy group BTS – se indledningsfoto – fik et meget håndgribeligt bevis på, at K-pop og drenge, der kan synge og se godt ud på samme tid, er i meget høj kurs verden over.

I fredags åbnede BTS for salget af billetter til gruppens første verdens-turné. På mindre end to timer blev fire koncerter udsolgt på kæmpe stadions som Wembley i London, Stade de France i Paris og Rose Bowl i Los Angeles.

Og hvem var det, der sad i kø ved telefoner og pc’er for at sikre sig billetter til de unge repræsentanter for Korean Pop (K-pop)? 75 pct. af dem var piger og unge kvinder.

Koncerter er blevet en vigtigere og vigtigere indtægts-kilde for pop- og rock-stjerner. De kan ikke længere leve alene på pladesalget, efter at streaming og downloads a la Spotify eller Apple Music har overtaget musik-lytning hos de fleste mennesker. I hvert fald hos den yngre del af befolkningen.

(Infografik: Statista.com)

I 2017 kom f.eks. 90 pct af Beyoncé’s indtjening på mange millioner dollars fra hendes koncerter på en omfattende ”world tour”. Den bedste indikator for succes i musikbranchen er at kigge på, hvilke stjerner der sælger flest billetter på kortest mulig tid.

Selvfølgelig er der forskel på de enkelte stjerners publikum. Hos Rolling Stones er flertallet f.eks. mænd (56 pct), og de fleste kunne være fædre til de piger, der dominerer ved Ariana Grandes eller BTS’ udsolgte koncerter.

Koncert bureauet Vivid Seats har prøvet at analysere køn og aldersgrupper for billetkøberne hos flere af tidens helt store navne.

Hos Ariana Grande, BTS, Ed Sheeran og Taylor Swift er de unge kvinder i stærkt flertal. Kun hos Drake er der mere balance mellem kønnene….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantronics hedder nu Poly