3 gør et scoop med nyt Kina mærke

Personlige data lå frit fremme på Twitter

Twitter har hygget sig længe i skyggen af Facebook, der fik alle klø i medierne, hos politikerne og måtte kæmpe for at beholde sine brugeres tillid.

Cambridge Analytica skandalen er nemlig ikke kun et Facebook fænomen, som mange går og tror. Twitter har nemlig også samarbejdet med det nu lukkede analysefirma – og på en på sin vis værre måde end Facebook.

Hvor Facebook har ladet Cambridge Analytica (og mange andre) få adgang til FB-brugeres personlige informationer via en ekstern app, skal Twitter have solgt brugerdata direkte til et af Cambridges selskaber.

Den historie har ikke været så meget fremme som Facebooks, men i dag overhaler Twitter trods alt Mark Zuckerberg og co i mediernes overskrifter.

Twitter har nemlig sendt en meddelelse til alle sine brugere, hvor de bliver bedt om at ændre deres kodeord så hurtigt som muligt. Helst lige med det samme.

Årsagen er nemlig, at en systemfejl har ladet millioner af Twitter brugeres informationer inklusive deres passwords stå åbne og ubeskyttede i et kort stykke tid. Twitters egne teknikere opdagede fejlen hurtigt, og det ser ikke ud til, at oplysningerne er blevet tappet eller kopieret af uvedkommende.

For en sikkerheds skyld er Twitter nu ude med en alarm og anmodning til sine 335 millioner medlemmer om at skifte kodeord. Samtidig benytter Twitter lejligheden til at opfordre sine brugere til tjekke deres kontis sikkerheds niveau og f.eks. opgradere til en to-trins autoriserings procedure.

Dertil kommer, at Twitter – som også andre sociale medier – er ved at tilpasse sine systemer, så de er kompatible med EU’s nye GDPR regler. Disse meget skærpede ”persondata forordninger” træder i kraft den 25. maj og gælder alle EU-borgere.

Det er ikke kun vigtigt på Twitter at skifte sit password med jævne mellemrum. Det gælder overalt på internet. Besværligt, men mere sikkert.

Personlige informationer i Twitter er normalt maskerede og krypterede, så hverken Twitters egne ansatte eller folk udefra – herunder hackere – vil kunne få adgang til dem. Ved en fejl lå et større antal af private data dog åbne og ubeskyttede i en intern logfil hos Twitter.

Twitter er ude med en stor undskyldning for fejlen, der let kan belaste brugernes tillid til det sociale medies evne til at beskytte personlige informationer.

I princippet er det ikke nødvendigt at skifte sit kodeord til Twitter, for ingen data er tilsyneladende sluppet ud – og Twitters systemer fungerer igen upåklageligt. Men for en sikkerheds skyld. Det kan aldrig skade at tjekke sin sikkerhed en ekstra gang….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 gør et scoop med nyt Kina mærke