”Indhold” er konge næste år

Pas på flotte iPhone X kopier

Det er ikke noget nyt, at Apples produkter bliver kopieret. På dét punkt er Apple lige så hårdt ramt som danske LEGO eller omvendt.

Men mens LEGO netop – ifølge danske aviser i dag – har vundet en vigtig sejr over kopivarer ved en domstol i Kina, må Apple forberede sig på en mindre flodbølge af ”fake” iPhone X telefoner.

De bliver markedsført i Kina til priser langt under Apples, hvilket selvfølgelig ikke er så svært i tilfælde iPhone X. De første kopier har også allerede fundet vej til USA. Klar til at snyde folk her op til jul.

Den ligner godt nok inkluderet det karakteristiske indhak i toppen af displayet. Kopien indeholder dog ikke Apples Face ID ansigts genkendelse.

 

Little Pepper er en af Kinas notoriske kopimagere, hvis seneste tilbud – S11 – I kan se på billederne. Kopien ligner iPhone X meget godt – helt ned til den store skærm og den irriterende udskæring til kameraer i toppen af displayet.

Kigger man lidt tættere på, opdager man, at skærmen i virkeligheden ikke fylder hele forpladen. Det er slet ikke så stort som Apples, men har fået et par sorte striber i top og bund, så det ser sådan ud.

Den illusion bliver smart forstærket af at bruge en hvid ramme omkring, og bag den sorte bund gemmer sig en sort hjem-knap, der lidt i stil med Samsung også fungerer som fingeraftryks skanner. På bagsiden af telefonen har Little Pepper også anbragt et dobbelt kamera a la iPhone X. Om begge objektiver virker eller kun det ene, skal jeg ikke kunne sige. Men ægte Applesk ser det ud.

Når man kigger nærmere på Little Pepper kopien af iPhone X , kan man se, at der bliver snydt med skærmens størrelse. I den sorte stribe i bunden gemmer sig en hjem knap med integreret fingeraftryks skanner.

Little Pepper kan måske være en idé for dem, der gerne vil have en iPhone, men foretrækker Android styresystemet og de tilhørende apps. For selvfølgelig kører S11 ikke med iOS, som Apple holder helt for sig selv. Google sælger i princippet Android gratis.

Little Pepper er efterhånden blevet en temmelig stor mobilfabrikant – også efter kinesiske forhold. Firmaet laver nemlig ikke kun direkte kopier af iPhones, men også egne modeller i de lave prisklasser. De sælges bl.a. gennem Kinas teleselskaber og de store online butikker.

Little Pepper har endnu ikke offentliggjort prisen på sin S11 a la iPhone X, men mon ikke den skal koste i omegnen af 3.000 kinesiske RMB. Det svarer til ca. 3.000 kroner. Til sammenligning tager Apple mindst 8.850 kroner for den originale model.

Men Little Pepper er bestemt ikke de eneste, der vil udnytte iPhone X interessen og score nogle hurtige penge på at sælge fake telefoner på internet.

Kopierne af iPhone X er forbløffende vellykkede. Man kan sagtens blive snydt ved første øjekast – hvis det ikke var for de ofte alt for billige priser.

 

På indlednings-billedet til denne artikel og i videoen her nedenunder kan I se et eksempel på et amerikansk ægtepar, der købte en iPhone X billigt via en amerikansk online butik.

Også den er meget flot kopieret så langt som i originale serienumre og IMEI nummer, der er individuelle for hver enkelt mobiltelefon. Ægteparret tjekkede de to numre via Apples hjemmeside og fik at vide, at de var originale og gode nok.

Da de tændte deres fine billige iPhone X, viste den sig dog at indeholde en noget billigere og langt fra så ydedygtig Android telefon under skindet.

Med andre ord – lad jeg ikke lokke af tilbud på billige Apple – og slet ikke på de seneste nye iPhone 8 eller iPhone X. Hvis de er meget billigere end listepriserne, er det enten en fejl fra online butikkens side (den slags sker jo), eller det er en kopi eller telefonen er ”varm”….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Indhold” er konge næste år