Pas på – dine ure går forkert

Har I også lagt mærke til, at jeres elektriske ure viser et forskelligt klokkeslæt. Vækkeuret i soveværelset, digitaluret i komfuret og mikrobølgeovnen – og så urene ude på gaden, på banegården osv?

Faktisk kan der være op til seks minutters forskel, selvom der jo slet ikke burde være nogen. Kun ure, der henter klokken trådløst eller via internet, går formentlig korrekt. Det er f.eks. pc’er, smartphones og tv. Det samme gælder de ure, der synkroniserer trådløst med atomuret i Frankfurt. De er nærmest 100 pct. præcise.

I Danmark vil det især være jyder og fynboer, som rammes af den forkerte tid. Sjælland og Københavns elnet er ikke forbundet så direkte med det central-europæiske, men henter mere af sin strøm – og sin stabilitet – fra vores nordiske naboer. Og de har ikke samme minuttab som mennesker længere sydpå.

Men, hvorfor går de fleste andre elektriske ure forkert? Årsagen er åbenbart noget så banalt som en strid om elregninger mellem de to lande Kosovo og Serbien på Balkan.

25 europæiske lande har forpligtet sig til at sende strøm ind i et fælles elnet. Mangler der som nu elektriske bidrag fra to af medlemmerne – mere præcist 113 gigawatt timer – falder trykket i det europæiske net – og netfrekvensen falder.

Den ligger normalt på 50 Hz, og den bruger mange ure som reference. De tæller så at sige hele tiden til 50 og justerer sig derefter. Siden midten af januar har frekvensen imidlertid svinget mellem 49,5 og 49,7 Hz, og dét får mange elektriske ure til at gå for langsomt.

Forskellen fra f.eks. uret på bageovnen eller i soveværelset og ens armbåndsur eller mobiltelefon vil typisk være et minut – måske to. I enkelte tilfælde har man målt variationer på seks minutter – og det kan jo være kritisk, når man skal nå en bus, et tog eller komme rettidigt i skole.

Hvis alle 25 lande holdt sig til aftalen, ville problemet ikke eksistere. Det skyldes heller ikke en teknisk fejl. Udfordringen ligger snarere på politisk plan.

De europæiske elnet-ejeres fælles organisation Entso-E i Bruxelles opfordrer derfor nu regeringerne i sine 25 medlemmer om at finde en løsning meget hurtigt.

Forskellene i klokkeslæt er irriterende, men ikke farlige. Det bliver de først, når netfrekvensen falder fra 50 til 47,5 hertz. Så vil alle kraftværker lukke ned automatisk – og lyset slukkes i hele Vesteuropa.

Ifølge Entso-E er manglen på el opstået på et ekstra uheldigt tidspunkt. Om vinteren er elforbruget meget højere og trækker i forvejen på reserverne. Derfor kan spændings-faldet mærkes i hele Europa. Der er ganske enkelt ikke strøm nok til at holde trykket i nettet oppe.

Entso-E regner med, at strøm-mængderne kan komme op på stabilt niveau i slutningen af denne uge, men de 113 gigawatt timer mangler fortsat. Derfor kan der godt gå et par uger, inden vi er helt tilbage i normal tilstand.

Til den tid kan der så ske den modsatte effekt. Nemlig at der er kommet så meget ny strøm i det europæiske elnet, at det nærmest er overfyldt. Så kan netfrekvensen stige over de 50 Hz, så man ikke længere skal stille uret nogle uger frem som nu – men tilbage, fordi det går for hurtigt….