Smart grøn dims måler luften i jeres stue

Pas godt på jeres nye iPhone

Apples nye iPhone X er ikke kun dyr i indløb. Regn med mellem 8.900 og 10.249 kroner. Ikke overraskende bliver den nye telefon også meget dyr at reparere.

Især skal man passe på, hvis skaden ikke dækkes af Apples normale garanti. Så bliver det rigtig dyrt. Det er f.eks, hvis Apple vurderer, at  iPhone X har været mishandlet og på anden måde kvæstet på grund af brugerens manglende påpasselighed.

Apples nye store skærm på 5,8 tommer er formentlig den mest følsomme del af iPhone X, for resten af telefonen er vandtæt og støvtæt efter IP67 standarden – og skulle derfor kunne tåle mere end tidligere iPhones. Uden dog, at man ligefrem skal udfordre skæbnen og tjekke, hvad den dyre mobil kan klare af fysiske påvirkninger.

Den nye iPhone X er vand- og støvtæt efter IP67 normen. Det betyder bl.a, at telefonen kan tåle at bliive nedsænket i vand i kort tid. Man skal dog nok ikke eksperimentere med den slags for at undgå diskussioner om garantien, hvis mobilen drukner undervejs.

Går den nye OLED skærm i stykker, koster den 321 euro at få udskiftet hos Apple. Det svarer til godt 2.400 kroner. Andre skader koster 611 euro – ca. 4.620 kroner. Til den pris kan man købe en helt ny smartphone af den stærke slags.

Disse priser er ikke offentliggjort officielt på Apples europæiske hjemmesider endnu, men det amerikanske medie MacRumours har fået dem smuglet ud allerede, inden iPhone X officielt kommer i handelen fra den 3. november.

Reparations-priserne på iPhone X er markant dyrere end på de ligeledes nye iPhone 8. Reparation af skærmen på den store 8 Plus model koster således ”kun” 169 USD eller ca. 1.100 kroner. Andre reparationer koster 399 USD eller ca. 2.600 kroner.

Med andre ord bør man nok overveje at tegne et abonnement på Apples tillægs-forsikring AppleCare+, hvis man er ude og betale så mange pege for en ny iPhone. AppleCare+ er ikke billig, og man skal også betale for ydelser undervejs, men overvejelserne bør man nok tage….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart grøn dims måler luften i jeres stue