Skyldes det dårlige og iskolde vejr i påsken i år, at højtiden falder meget tidligt?
Den tese har jeg set udbredt i en del aviser, og selv meteorologer har brugt den for at forklare, hvornår vi ikke kan gå i haven og plante blomster og så frø, men må sidde indendørs og dreje op for varmen, mens vi kigger ud på gråvejr og snebyger.
Sagen er bare, at den forklaring ikke holder. I hvert fald ikke statistisk set. Påsken i år falder nemlig faktisk en dag senere rent datomæssigt end den mest udbredte fra 1699 og op til nu.
Ifølge denne nye infografik fra Statista falder påske søndag oftest den 31. marts og den 16. april. I begge tilfælde 22 gange inden for 500 år fra 1600 til 2099.
I år falder påske søndag den 1. april, hvilket sker 17 gange i det pågældende tidsrum. Mest sjælden er påske en uge tidligere end i år. Falder påske søndag f.eks. den 24. marts, sker det kun to gange inden for 500 år.
Så skulle der være lidt quiz- eller diskussions-stof til årets påskefrokost. Ved samme lejlighed kunne I spørge, hvorfor datoen for påsken skifter hvert år – hvordan man allerede nu kan bestemme påskens placering mange år frem i tiden?
Svaret er, at påsken altid følger månens bevægelser. Påske søndag er således den første søndag efter den kirkelige fuldmåne, der sker enten på eller hurtigst efter den 21. marts.
Måske vi nu trænger til en lille påskesnaps….
