Opad bakke for Galaxy Watch?

OnePlus 6T kommer i november

(Opdateret) De kinesiske OnePlus telefoner er vældig populære i en række lande. I Indien er OnePlus f.eks. nummer ét – foran både Samsung og iPhone. I Danmark har OnePlus også mange tilhængere og slås vel med Nokia om at være det fjerde- eller femtestørste mærke.

Ligesom Samsung og Huawei har OnePlus en forkærlighed for at lancere to topmodeller om året. I april fik vi den fremragende OnePlus 6, og til november kommer så den tilsvarende T-model. Et godt gæt er omkring den 20. november. I år hedder nyheden OnePlus 6T, og den vil ligge klar i butikkerne til julehandelen.

OnePlus er søsterselskab til OPPO og Vivo, der er langt større mobilfabrikanter, men bare ikke kendte i Europa og Danmark. På verdensplan er de det femte- og sjette-største mærke efter Samsung, Huawei, Apple og Xiaomi. Det er altså ikke små spillere, vi taler om.

OnePlus 6T får en skærm på 6,4 tommer med ekstremt tynde rammer og et meget lille indhak i toppen. Bagsiden præges af et tre-dobbelt kamera a la det, som Huawei har stor succes med på sin P20 Pro telefon.

OnePlus 6T får en skærm på 6,4 tommer med ekstremt tynde rammer og et meget lille indhak i toppen. Bagsiden præges af et tre-dobbelt kamera a la det, som Huawei har stor succes med på sin P20 Pro telefon.

Meget logisk er en del af komponenterne og de nye features de samme i telefoner fra de tre kinesiske søskende. Det sparer penge og udvikling. Derfor har man ved at studere f.eks. nye OPPO telefoner kunne se, hvad der bliver nye features i en kommende OnePlus.

Sådan vil det uden tvivl også blive med OnePlus 6T, der vil dele elementer med den netop lancerede OPPO R17. F.eks. kan vil forvente ultra-tynde rammer om displayet, der øges til 6,4 tommer. Ifølge rygter fra Kina vil skærmen fylde 91,5 pct. af telefonens forside. Det er i verdensklasse.

Skærmen på OPPO R17 er af AMOLED typen og i Full HD+ kvalitet med 2.280 gange 1.080 pixels. Displayet ligger beskyttet bag ridsefast Corning Gorilla Glass 6. Mon ikke også det bliver tilfældet med OnePlus 6T?

Fingeraftryks-skanneren forsvinder ind i skærmen, der følger moden med et indhak i toppen. Indhakket med selfie kamera, sensorer og blitz ser dog mindre ud end normalt, og udseendet er også anderledes end hos iPhone X, OnePlus 6 og mange andre. Hos OPPO – og muligvis OnePlus – er det lille og trekantet.

OnePlus telefoner deler ofte komponenter med mobiler fra sine søskende hos OPPO og Vivo. OPPO har netop lanceret sin R17 model, der sagtens kunne være et forbillede for den kommende OnePlus 6T

Det kunne også se ud, som om OnePlus 6T får et tre-dobbelt kamera på ryggen. OnePlus kopierer dermed den teknologi, som Huawei med stor succes har indført på sin topmodel P20 Pro. Hos OnePlus kunne de være på to gange 16 megapixel plus et på 5 MP. Selfie skyderen på fronten byder på en billedsensor på hele 25 megapixel.

Mystikken hos de kinesiske medier er til gengæld stor, når snakken falder på den processor, som OnePlus vil putte i sin kommende 6T. OPPO R17 har et Snapdragon 670 chipsæt, mens OnePlus for længst er hoppet en klasse op med den langt stærkere Snapdragon 845.

Den vil OnePlus uden tvivl fortsætte med. Ligesom de tidligere OnePlus telefoner skal 6T være en ”flagship killer”. En mobil, hvor man får specifikationer og kvaliteter, der svarer til konkurrenternes topmodeller, men til en langt lavere pris. Den nuværende OnePlus 6 kan fås til priser fra 3.899 kroner. Prøv at tjekke, hvad en tilsvarende udstyret Samsung, iPhone, Sony, Huawei eller LG koster.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opad bakke for Galaxy Watch?