Byg jeres egen retro computer i LEGO

Omsider kommer Nokia 8.1

En smartphone til budget pris. Med den nyeste version af Android ombord. Det lyder ikke som noget særligt, men er det alligevel.

Når Nokias nye 8.1 telefon kommer på markedet i midten af december, vil den være den første i Europa, der er udstyret med Android One udgaven af Google seneste nye Android 9 Pie styresystem.

Nokia 8.1 skal koste 399 euro, hvilket vel vil sige lidt over 3.000 kroner med vores høje danske moms. Det lyder rimelig attraktivt for en smartphone med 6,2 tommers skærm i Full HD+ kvalitet på 2.160 gange 1.440 punkter.

Designet følger modetrenden, der foreskriver, at dagens smartphone skal ligne Apples iPhones. Nokia 8.1 har derfor et stort indhak i toppen af skærmen. Faktisk fylder ”notch’en” over halvdelen af displayets bredde. Ikke just kønt at se på.

Ligesom i de gamle Nokia tider rummer den nye 8.1 objektiver fra den tyske foto veteran Zeiss.

Processoren er Qualcomms Snapdragon 710 med otte kerner, men ikke samme råstyrke som den meget udbredte storebror 845. En RAM hukommelse på 4 GB er standard. Det samme er et lager på 64 GB, der heldigvis kan udvides til 400 GB via MicroSD koer.

Kameraet er dobbelt på bagsiden af Nokia 8.1. De to sensorer er produceret i samarbejde med tyske Zeiss. De er på henholdsvis 12 og 13 megapixel – førstnævnte med en ret lysstærk optik på f/1.8.

Selfie skyderen på fronten er til gengæld på hele 20 MP – så man behøver ikke at gætte flere gange på, hvem Nokia har udpeget som primær målgruppe for den nye smartphone.

Nokia 8.1 har et ”rigtigt” hovedtelefon stik og fås i farverne blue/silver, iron/steel og steel/copper….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=gfrlf-R3SFs%20

 

Indhakket i skærmen på Nokia 8.1 er usædvanligt fremtrædende. Noget af en smagssag.

https://www.hmdglobal.com/press/2018-12-05-nokia-8-1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byg jeres egen retro computer i LEGO