Kom i form på pænt design

Nyt smartwatch hjælper med at huske

Stort set alle smartwatches på markedet kan det samme:

De kan vise notifikationer fra ens smartphone, tjekke og sende emails, styre musik afspilning og holde øje med bærerens helbred i form af puls, forbrændte kalorier, vandret antal skridt og distance osv.

Det er selvfølgelig ganske mange ting, når man sammenligner med almindelige armbåndsure. Men ikke nok for Monograph.

Det lille urfirma mente, at intelligensen i uret – processoren – også skulle bruges til en daglig ting, vi ofte glemmer. Nemlig at huske.

Med Monograph vil bæreren altid kunne erindre vigtige øjeblikke. Ved et tryk på den røde knap på uret kan han eller hun nemlig optage dem for eftertiden via urets følsomme mikrofon.

Lad det være hyldesten ved en fødselsdag, tonerne fra et bryllup, chefens begrundelse for en forfremmelse, rektors eksamens-tale, din første kærligheds-erklæring til den udkårne, dybe samtaler med en ældre person eller klip fra musik-favorittens koncert.

Den medfølgende Monograph app til iPhone eller Android gør det nemt at redigere i sine lydoptagelser fra armbåndsuret: Man kan klippe, lægge tekster på, tilføje fotos eller videoer. Til sidst kan man naturligvis dele sine ”Moments” med andre via sociale medier.

Derudover er Monograph faktisk et meget pænt smartwatch i klassisk design.

Urskiven kan se lidt usædvanlig ud, når den ikke lige viser den aktuelle klokken. Så viser den f.eks. en kalender over sine optagelser, deres længde osv.

Monograph kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til priser fra 159 euro – det er ca. 1.200 kroner. Forventet levering til november….

Monographs app gør det muligt at lave små multimedia produktioner af vigtige ting i sit liv.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom i form på pænt design