Twitter taber tilhængere

Nye iPhones ikke dyrere i år

Apple har (omsider) rendt sin pande imod muren. Publikum vil ikke acceptere, at prisen på deres nye iPhone bliver hævet hvert eneste år. Så hellere vente lidt længere med at købe en ny mobil.

For første gang i historien faldt Apples salg af iPhones nemlig i oktober, november og december sidste år. Den periode er ellers Apples traditionelt bedste, fordi årets nye høst af iPhones bliver præsenteret i september – og derfor kan købes fra oktober og frem.

Katastrofe. Måske – og dog. Apple tabte ganske vist omsætning, men ikke bundlinie. Apple havde nemlig sat priserne op på sine nye iPhones, så overskuddet pr. solgt mobiltelefon var højere end nogensinde før.

Dét trick forsøger Apple næppe at gentage i år. Salget af smartphones er generelt faldende, og det ville nok være for dristigt at kompensere ved at hæve priserne.

Apples store og dyre iPhone Xs skal få et tre-dobbelt kamera i den nye 2020 version, der kommer til september.

Alle seriøse analytikere er derfor enige om, at Apple vil holde sine priser i ro i år. De tre nye iPhone (11) modeller, der kommer til september, vil koste det samme som sidste års Xr, Xs og Xs Max telefoner.

Nogle få spår sågar, at Apple måske vil sænke priserne en smule, så iPhone kommer tættere på det niveau, som folk betaler for konkurrerende produkter fra Android lejren.

Der skal dog nok gå panik i leder-etagen i Cupertino, før det sker – og det er intet, som tyder på lige nu. Apple har allerede justeret iPhone priserne ned i enkelte markeder. Men her som regel med undskyldningen, at den lokale befolkning er meget fattig – og Apple gerne vil have, at den får lettere adgang til verdens bedste mobiltelefon.

Ud over priserne holdes i ro – hvad kan vi ellers forvente af 2019 høsten af nye Apple iPhones? Well –  først og fremmest, at næste generation iPhones vil ligne den nuværende tid forveksling.

Apples iPhone Xr bliver opgraderet med et dobbelt kamera på ryggen.

Først og fremmest vil Apple beholde sit store indhak i toppen af skærmen. Mens flertallet af Android fabrikanter er ved at gå bort fra den ikke særligt kønne ”notch”,  holder Apple fast i sit design.

Derudover får de næste iPhones en ny overflade behandling – en ”coating” – der skal gøre telefonerne mindre glatte at holde om. Den nye lakering skal samtidig gøre iPhone overfladen mindre følsom for fedt og små skrammer.

En mindst lige så tydelig forandring kunne være, hvis, Apple droppede sit Lightning stik og i stedet udstyrede de nye iPhones med samme USB-C konnektor som på alle større Android telefoner. Noget af et knæfald fra Apples side. Steve Jobs’ arvtagere har ellers altid holdt på sine egne lukkede systemer, som ingne rivaler havde adgang til.

Der er dog stadig stor uenighed blandt Apple-kendere, om det vil ske. Nogle siger ja, fordi Apple allerede har vist vejen ved at udstyre sine iPad Pro tablets med USB-C stik.

Forventningerne er der stadig: Vil Apple lancere en ny iPhone SE her i 2019 for at sætte gang i det svigtende salg?

Andre siger det modsatte: De mener, at Apple vil fortsætte med Lightning stik på iPhones i 2019. De vil også komme med den velkendte 5 watt oplader og USB-A til Lightning kabel.

Apple ventes også at introducere nye kulører til sin i forvejen mest farverige iPhone – Xr modellen. Den fås i øjeblikket i sort, hvid, gul, koral, rød og blå. Den nye kulør bliver grøn.

Apropos iPhone Xr – så vil Apples relativt billige mobil blive opgraderet med et dobbelt kamera på  ryggen. I øjeblikket må Xr nøjes med et enkelt. Mellem-modellen Xs får fortsat to kameraer som nu, mens top-udgaven Xs Max udstyres med en tre-dobbelt billedskyder. Ligesom dens rivaler fra Android.

Skærmene på de tre iPhones holder samme størrelse som i dag. Xs varianterne har OLED-displays, mens Xr får en lidt billigere LCD.skærm.

Til gengæld fortæller de seneste forlydender fra Apple miljøet ikke noget om en fjerde ny iPhone .  nemlig en afløser for den lille iPhone SE.

Den har ellers været oppe at ringe i mange overskrifter i medier verden over, fordi Apple kan have brug for en iPhone i budget-klassen. Ganske enkelt for at kunne lokke et bredere publikum til sine mobiltelefoner.

Her er et forslag til, hvordan en ny iPhonr SE kunne komme til at se ud. Videoen stammer fra ConceptsiPhone:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twitter taber tilhængere