Kogepladerne er også gryder

Nye Geforce grafikkort slår alt

Europas største messe for computerspil – Gamescom – har åbnet for publikum fra i dag. Over 300.000 gamere fra nær og fjern vil samles i den tyske domkirkeby Köln for at se på det nyeste hardware og afprøve alle de nye spil.

De fleste blikke vil nok blive kastet på supergames som ”Fortnite” eller de nyeste laptops, desktops, skærme, tastaturer, mus og stole, som alle er skræddersyet til moderne computer-spillere. De kan slet ikke nøjes med almindelige computere, når der går e-sport i ambitionerne. Spillekonsoller som box, Nintendo eller PlayStation er kun for ”amatører” og børn.

Ligesom ægte Hi-Fi freaks interesserer seriøse gamle sig også for, hvad de nye computere indeholder af elektronik. Og her er grafikkortene mindst lige så vigtige som processorer og størrelser af RAM hukommelse og lager.

Når det gælder grafik – så er amerikanske Nvidia lige så dominerende, som Intel var engang på mikroprocessorer til pc’er, eller Qualcomm er med sine Snapdragon chips til mobiltelefoner.

Lige før åbningen af Gamescom har Nvideo løftet sløret for sine tre nye GeForce RTX 2070, 2080 og 2080 Ti grafikkort. Både præstations- og prismæssigt placerer de sig som grafikkortenes Porsche eller Ferrari.

Uden at gå for meget i detaljer kan jeg fortælle, at de tre nye kort bruger Turing arkitektur til grafik-chippen og avanceret ”real time ray tracing” teknologi til at give bedre skygge- og lys-effekter på skærmen.

Topmodellen RTX 2080 Ti rummer hele 11 GB lynhurtig DDR6 RAM til at håndtere grafik, billeder, animation og video. Det er Nvidias hurtigste nogensinde og er seks gange stærkere end den ”gamle” generation af GeForce grafikkort.

De tre nye grafikkort skal nok manifestere Nvidias position som markedets foretrukne blandt gamere og dem, der tror, de er det. Ifølge den seneste Steam rundspørge blandt millioner af spil-entusiaster, ville 76 pct. vælge et GeForce grafikkort fra Nvidia. De to nærmeste rivaler er AMD med ca. 14 pct. og Intel med 9,6 pct.

Det mest populære grafikkort blandt gamere er Nvidia GeForce GTX 1060 med 12,9 pct. markedsandele blandt Steam brugerne. Nummer to er GeForce GTX 1050 Ti med 9,9 pct – fulgt af GTX 1050 med 6,4 pct.

Til sidst skulle jeg måske lige nævne, hvad de tre nye Nvidia grafikkort skal koste, når de kommer i handelen i Danmark i løbet af september. De er lige så dyre som at købe en god pc. GTX 2070 skal man betale 4.900 kroner for. GTX 2080 er prissat til 6.500 kroner, mens Ti topmodellen koster 9.800 kroner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kogepladerne er også gryder