Lav YouTube videoer i pro kvalitet

Ny Samsung super mobil kan købes før 1. maj

Det har længe været en kendsgerning, at Samsung ikke løfter sløret for sin nye og heftigt imødesete Galaxy S8 i slutningen af februar.

Her foregår ellers Mobile World Congress, hvor alt og alle i den globale mobilverden mødes for at kigge på hinandens nyheder. Også Samsung plejer at bruge denne udstilling i februar til at vise nye generationer af sine smartphones.

Men altså ikke i år, hvor Samsung vil være 110 pct sikker på, at den nye mobil ikke indeholder nogen fejl. Belært af brand-erfaringerne fra Note 7 telefonen sidste efterår.

I stedet hedder det sig nu, at Galaxy S8 får officiel verdens premiere på et stort pressemøde i New York en måned senere. Mere præcist onsdag den 29. marts.

Holder den dato, er det også ret sikkert, at man vil kunne købe den nye Samsung toptelefon i butikkerne og online fra omkring den 21. april.

Galaxy S8 kommer i to versioner – begge med skærme, der går helt ud i siderne. Desuden får S8 fingeraftryks skanner på bagsiden, en virtuel Bixby assistent i stil med Siri på iPhone, og så beholder Samsung det velkendte hovedtelefon stik. Det udryddes ikke som på den seneste iPhone 7.

Efter sigende har Samsung førsteret til Qualcomms nye Snapdragon 835 processor, fordi Samsung har været med til at udvikle den.

Processoren får premiere i Galaxy S8. Sælger telefonerne godt, kan det blive svært for konkurrenterne at få tag i Snapdragon 835 i de første mange måneder, selvom de allerede har annonceret nye mobiler med super chippen ombord.

Galaxy S8 kommer med det helt nye Android 7.1.1 styresystem og enten 4 GB RAM og 64 GB lager eller 6 GB og 128 GB lager.

Der er noget uenighed om skærmenes størrelse: En variant med 5,2 tomme Quad HD display er sikker, mens en større Plus variant får en skærm på 5,8 tommer. Andre taler om 5,7 eller 6,2 tommer.

I sidstnævnte tilfælde skal Samsung pusle med en idé om at tilbyde en decideret luksus udgave af Galaxy S8 – ligesom Huawei har gjort med sin Mate 9 i Porsche design, eller Apple ventes at gøre med den kommende 10 års jubilæum modellen af iPhone.

I så fald får vi nok den første Samsung smartphone, der koster 10.000 kroner eller mere. En pris, som Apple fans også kan se frem til med iPhone 8.

Galaxy S8 bliver vandtæt efter IP68 standarden, og kameraerne henholdsvis på 16 megapixel og 8 MP til selfie skyderen. Kameraet på bagsiden får et meget lysstærkt objektiv på f/1.7 eller bedre.

Batterierne er Samsungs store hovedpine for tiden, og mon ikke de nye i Galaxy S8 er tjekket ekstra mange gange for varme, brandfare osv?

I hvert fald bliver batteriet i den ”lille” S8 model på 3.000 mAh, mens Plus varianten med den store skærm får 3.500 mAh at hente energien fra….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lav YouTube videoer i pro kvalitet