Ny cykeljakke er smart og intelligent
Med en ny teknologi skal det være lettere for medtrafikanter at se, hvilke valg cyklister tager i trafikken. Ideen kommer fra en store bilfabrikant Ford. Her har man udviklet en ny jakke til det cyklende folk, som skal gøre det meget mere synlige for bilister, busser og lastbiler.
Mange cyklister er ligefrem bange for at køre på en tungt trafikeret gade eller vej. Statistikkerne fortæller desværre også, at det kan være farligt.
Cyklisterne kan have alt for travlt med andre ting end at holde øje med selve trafikken – de lytter måske på høj musik og kigger på mobilens display -mens trafikanterne i de store, hårde køretøjer overser cyklister i deres stress og travlhed.
En gruppe cykel-entusiaster hos Ford har nu udviklet en ny teknologi, der gør det nemmere for cyklister at finde rundt – og samtidig viser andre trafikanter, hvilke valg cyklisterne tager i trafikken.
Den nye Ford jakke har f.eks. ærmer med indbyggede lygter, der lyser, når cyklisten drejer til højre eller venstre. Den er også udstyret med Bluetooth, så man med en tilhørende app kan få navigation direkte gennem jakken. Ærmerne vibrerer, alt efter hvilken vej man skal dreje for at komme den rette vej.
Med den nye jakke behøver cyklisterne heller ikke at tage øjnene fra vejen eller hænderne af styret for at kigge på deres smartphone. Med indbyggede højttalere i jakken og ”haptisk feedback” kan man med hånd- og armbevægelser modtage telefon opkald, meddelelser og beskeder fra navigations-app’en må mobiltelefonen.
Selvfølgelig kan Fords jakke også kommunikere trådløst med øretelefoner, som mange cyklister kører rundt med. Endelig har jakken også et integreret rødt bremselys på ryggen. Det blinker tydeligt, når cyklisten bremser.
Jakken er en del af Fords nyligt lancerede kampagne ”Share the Road”. Den skal give cyklister og bilister mulighed for at opleve hinandens synspunkter i trafikken. Med andre ord arbejder Ford på at skabe mere harmoni mellem dem, der kører på rugbrødsmotor – og dem, der har benzin eller diesel i tanken.
Jakken er endnu kun en prototype, men Ford er i gang med at sikre patenter, så man i fremtiden kan producere jakken og den medfølgende app….
Ingen kommentarer endnu