Verdens første iPhone der kan flyde

Nu vil Facebook satse på musik

2016 var året, hvor video for alvor gjorde sit indtog på Facebook med masser af nye funktioner, muligheden for selv at sende ”live udsendelser” fra sin Facebook profil osv. osv.

Meget kunne tyde, at 2017 så vil gå over i internet-historien som året, hvor Facebook vil satse på musik – og måske direkte udfordre giganter som Apple Music, Spotify, Tidal eller YouTube.

Grundlaget er der for det blandt Facebooks over 1,6 milliarder brugere verden over.

63 pct. af dem – næsten to af tre Facebook brugere henter allerede nu musik via streaming tjenester. I de yngre aldersgrupper er det over 85 pct.

15 pct. af Facebook brugerne har et abonnement på en online musik tjeneste, viser en ny undersøgelse fra Global Web Index.

Kilde: Global Web Index.

Analysen afslører også, at næsten halvdelen af alle Facebook brugere  foretrækker streamet musik fremfor at købe albums eller downloade dem.

Facebook har antennerne ude overalt, hvor der er penge at tjene på sociale medier og internet. Og gode penge kunne der være at hente i folks musik interesse.

Stort set alle med en smartphone har øretelefon ledninger dinglende ned foran sig. En klar afsløring af, at her bliver der lyttet til musik.

Af samme har Facebook for nylig lokket YouTube’s direktør for musikalske partnerskaber – Tamara Hrivnak – også i sin lejr. Formålet turde være åbenlys:

Lave aftaler med de store pladeselskaber, ligesom Facebook er i gang med hos film- og tv-selskaber – her dog primært for at sikre sig spændende indhold til dem, der gerne vil se video via verdens største sociale medie.

Til gengæld ser det ikke ud, som om Facebook vil kopiere ”premium only” modellen, som Spotify og Apple Music satser på. Her får kun abonnenter adgang til den nyeste musik eller musik uden reklame-afbrydelser.

I stedet vil Facebook nok anvende sin traditionelle, stort indtjenende model, hvor kunderne får reklamer og adgang til data om Facebook-brugernes mod at levere indhold og services….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens første iPhone der kan flyde