I USA bruger de rige internet

Nu slipper e-sportsfolk for kablet

Mens ”almindelige” brugere af laptops, tablets og smartphones går mere og mere over til trådløse øretelefoner og headsets, har gamer-folket hidtil været meget konservativt.

Computermus, hovedtelefoner og headsæt skulle have ledning på, fordi trådløse teknologier simpelthen ikke var hurtige nok og tilstrækkeligt stabile til at kunne følge med de seneste nye videospil.

It-giganten Dell mener nu at have løst i hvert fald tempo-problemet med de store ”hørebøffer”, som e-sport freaks har for vane at sætte på hovedet. Det nye Alienware Gaming Headset er markedets første trådløse af slagsen.

Det nye headset er designet til de mest krævende gamere med audiofil høresans. De kan gengive selv den mindste detalje i computerspillenes lydside via høretelefonernes Neodymium drivere på hver 40 mm.

Alienware Wireless Gaming Headset indeholder en række præ-indstillinger af lydbilledet, som vil passe til de fleste brugere. Er det ikke nok, kan man skræddersy lyden helt efter ens egen smag. F.eks. med stærkere bas eller mere dynamik i mellemtone og stemmer.

Headsættet har mikrofon og indbygget game/chat volumen kontrol. Advarsler og alarmer om lavt batteri eller dårlig trådløs forbindelse foregår via en elektronisk stemme.

De nye trådløse hovedtelefoner til gamere er udformet i klassisk Alienware stil med lav vægt, stor holdbarhed og animeret LED-lys. Der er ingen fare for at blive overset med Dell nyhederne på hovedet.

Dell Alienware har samtidig præsenteret en ny udgave af Elite Gaming musen. Den har fået bedre ergonomi med enten to eller fire knappen. Desuden har musen en tre-trins håndflade støtte, så man kan holde ud at spille i timevis uden at blive træt i hånden.

 

 

Musen har en egen hukommelse på 512 kb, som bruges til at holde styr på op til 11 programmerbare knapper. Musen kan fin-indstilles i fem grams intervaller, og dens følsomhed justeres i fem trin.

Den nye spillemus har hale – den er ikke trådløs som hovedtelefonerne. Musen kan købes fra august, mens det trådløse headsæt allerede fås fra i dag.

Begge nyheder havde i weekenden premiere på E3 i Los Angeles, der er verdens største gamer-udstilling med over 40.000 deltagere.

På E3 løftede Dell også sløret for det nye Alienware Academy. Det er en online trænings-platform, hvor nye i e-sport kan blive oplært af professionelle gamere. Lærerne kommer fra Tobii og Team Liquid.

 

Dells seneste State of Gaming rapport viser, at gamere på globalt plan taler meget sammen, lærer hinanden tips og tricks og være sammen i et online fællesskab.

Dell købte Alienware i 2006 for at sikre sig en platform i det hastigt voksende marked for computer-spillere. Indtil da var Dell mest kendt for at levere mere almindelige desktops og laptops til kontorer og private.

Alienware, der har hovedsæde i Florida, er i dag en division under Dell. Firmaet udvikler laptops, desktops og gulv-pc’er, som er ekstremt hurtige. Desuden sælger Alienware headsæt, tastaturer og mus.

Navnet Alienware stammer i øvrigt fra de oprindelige ejeres og stifteres forkærlighed for den legendariske tv-serie ”X-Files”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I USA bruger de rige internet