Englands politikere jages af cyber-kriminelle

Nu skal bilen selv spille musik

Som oftest bliver bilstereos kvalitet målt på – eller snarere sammenlignet med – hvor højttalere det er lykkedes at proppe i døre, frontpanel, hattehylde, under sæder osv.

Måske fremtidens personbiler bliver helt anderledes – ud over at de bliver elektriske. I stedet for traditionelle højttaler enheder skal lyden komme fra at vibrere dele af bilens interiør, sidepaneler osv.

Ac2ated Sound hedder det nye princip, som Fords amerikanske luksus mærke Continental netop har præsenteret.

Continental sammenligner Ac2ate konceptet med et strenge-instrument. Fremfor at have separate enheder til bas, mellemtone og diskant bruger det nye system såkaldte ”aktuatorer”. De består af en magnet og spole på samme måde som traditionelle højttalere – blot at det her er bilens egne paneler, de får til at svinge og give lyd.

Det siger sig selv, at Continentals koncept gør det muligt at placere selv et stort og velvoksent lydanlæg meget diskret i en bil. Ikke noget med store runde enheder, der pumper i dørene.

Ifølge Continental er ikke alle dele af bilens interiør lige velegnet til at blive forvandlet til lydgiver. A-søjlen på hver side af forruden er f.eks. fin til diskanter. Mellemtonerne kommer fra dørene, mens loftet og hattehylden skal sørge for de dybere toner via en usynlig subwoofer.

Lignende systemer med superflade højttalere kendes fra Hi-Fi systemer til hjemmebrug og til mødelokaler, men de er aldrig slået rigtigt an.

Om Continentals Ac2ated Sound lykkes i personbiler, kan man få en indikation af på Frankfurt Motor Show den 14. september. Her får den nye bilstereo europæisk premiere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Englands politikere jages af cyber-kriminelle