Kina har de fleste forbindelser

Nu kan R2-D2 også lave mad

Onsdag den 18. december har den nye stjernekrigs-film ”Star Wars: The Rise of Skywalker” premiere i danske biografer.

Det betyder normalt, at der i ugerne inden dukker en masse merchandise, legetøj og gadges op, Det sker helt sikkert også i år, hvor det er Disney koncernens velsmurte marketing motor der skal stå få salget.

I år sørger en af de mere praktiske Star Wars gadgets for, at hverken storm-styrkerne på filmlærredet eller deres fans ude i stuerne kommer til at sulte. For første gang kommer der nemlig en stjernekrigs-inspireret trykkoger.

(Foto: Williams Sonoma)

Den hedder Williams Sonoma Star Wars X Instant Pot og ligner grundlæggende en R2-D2 robot, der kan bruges til andet end at beepe, blinke og futte rundt på gulvet.

For en sikkerheds skyld lancerer amerikanerne straks den nye Instant Pot i fem forskellige designs. Det er jo ikke alle, der er vild med R2-D2. Derfor kan interesserede også vælge mellem tryk-kogeren i udgaver som Darth Vader, Stormtrooper, BB-8 og Chewbacca.

Hvis I ikke lige kan finde på, hvilke måltider i vil lave i den sjove stjernekrigs-potte, følger der fem oplagte opskrifter med ved købet. De er til Darth Vader’s Beef Stew, Dark Side Deviled Eggs (stærkt krydrede æg), BB-8 Shrimp Pasta, R2-D2 Rotisserie Herb Chicken og Chewie’s Chili.

(Foto: Williams Sonoma)

Dermed har man et pænt kulinarisk udvalg af Star Wars retter, selvom jeg egentlig tvivler på, at de har rejer og hønseæg ude i det uendelige verdensrum. Men selvfølgelig – man ved aldrig, før man har prøvet-

Hvis de fem opskrifter ikke er nok, har Amazon en hel stribe af stjernekrigs-kogebøger på lager. Rigeligt til et galaktisk ”cook off”. Opskrifterne i disse kogebøger har desuden den fordel, at man ikke behøver at investere i en Instant Pot – selvom det selvfølgelig er sjovest.

Williams Sonoma Star Wars X Instant Pots koster fra 80 US dollars eller ca. 550 kroner. De kommer på det amerikanske marked den 13. december….

(Indledningsfoto til artiklen: Williams Sonoma)

(Foto: Williams Sonoma)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kina har de fleste forbindelser