Pas på dit dataforbrug i ferien

Nu kan du tale til din computermus

Medmindre man køber en smart gamer mouse med lysshow i, plejer computermus ikke at gøre meget væsen af sig. Som regel er de sorte, grå eller hvide nyttedyr, der bliver flyttet rundt i timevis hver dag og klikket på, når noget skal ske på skærmen.

Verdens største pc-fabrikant, Lenovo, vil nu også være først, når det gælder kloge mus. Firmaet har nemlig udviklet en Smart Mouse, som reagerer på brugerens stemme-kommandoer. Desuden kan musen oversætte mellem forskellige sprog.

Lenovo er en kinesisk virksomhed. Måske derfor er Smart Mouse ret kinesisk fokuseret i sine evner. Den forstår f.eks kun engelsk og fire kinesiske dialekter – Sichuan, Henan, kantonesisk og det officielle Mandarin kinesisk.

Lidt mere international bliver Lenovo musen, når vi taler om dens evner til at oversætte. Det kan musen mellem kinesisk (Mandarin) og engelsk, fransk, japansk, tysk og 26 andre sprog. Om dansk er imellem, fremgår ikke af det første materiale, som det Lenovos hovedsæde i Kina har udsendt.

Rent teknologisk bruger Lenovo stemme-genkendelses software fra det ret nye kinesiske Keda Xunfei firma, der på kort tid har opnået pæn berømmelse for sine evner i sit hjemland.

Den trådløse computermus er i konstant kontakt med en oversætter database på internet, som hjælper med det sproglige. Den bruger kunstig intelligens til at lære brugerens vaner at kende og kan derfor hele tiden have det eller de mest anvendte sprog liggende fremme kun et museklik væk.

Ifølge Lenovo kan Smart Mouse automatisk finde de seneste nye modeord og hotte vendinger på flere sprog. De bliver så føjet til de respektive digitale ordbøger, og brugeren får forslag på skærmen, når ordene ville være oplagte at bruge i en skreven tekst, mail eller social media indlæg.

Musen bruger samtidig maskin-læring til konstant at forbedre sin stemme-genkendelses nøjagtig, antallet af tilbudte sprog, sin stavekontrol osv.

Alle disse ting er usædvanlige for en computermus, men der findes naturligvis også specifikationer, som er mere typiske. Det er f.eks, at musen måler 110 gange 61 gange 32 mm, og at den er klædt i ABS plastik med metallic look.

Lenovo har udstyret Smart Mouse med den nye Blue Light teknologi, der skal være mere præcis end både laser og fotoceller, som andre mus anvender. Den kloge mus fungerer derfor problemfrit på selv svære overflader som træ, glas og tøj. Nøjagtigheden kan via en medfølgende app justeres i trin af fire DPI mellem 600 og 4.000 punkter pr. tomme.

Nu lyder det hele meget dyrt og kostbart, men slet ikke. På det kinesiske marked, hvor den intelligente mus netop er kommet til salg, koster den kun 299 yuan. Det svarer til ca. 300 danske  kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på dit dataforbrug i ferien