Danmark er gået i krig

Nordgreen er ure med mening i

Tidligere blev dansk design især forbundet med møbler, lamper og arkitektur, Bang & Olufsen tv og Hi-Fi samt navne som det Kongelige eller Georg Jensen.  I dag er begrebet noget bredere, efter at f.eks. ECCO sko eller flere danske urmærker er kommet med i eliten af Danish Design.

Det relativt nye urmærke Nordgreen med designeren Jakob Wagner er meget dygtig til at bringe klassiske nordiske og minimalistiske linier sammen med en forståelse af, at et brands værdi i dag måles i mere end et smukt ydre og et godt navn.

I dag vil folk gerne have et mere følelsesmæssigt forhold til de ting, de køber. Man vil f.eks. gerne være enige med mærkets eller brandets filosofi og livsopfattelse. Det er derfor, at iPhone brugere også køber iPhone næste gang – eller at det er svært at få en Tesla ejer til at skifte til en dieselbil fra Mercedes.

 

Nordgreens armbåndsure er helt uden lir og elektronik. De er ikke gadges. Snarere brugskunst – nogle vil sikkert sige ren kunst. Linierne er rene og klare. Alt er struktureret. Hver eneste ting har en rolle. Overordnet virker urene nærmest beroligende – ud over, at de selvfølgelig kan vise tydeligt, hvad klokken har slået.

Nordgreen har ikke nogen problemer med at sælge sine ure. I 2018 var det over 10.000 styk. Alligevel har det lille danske firma sendt sine nye Native og Pioneer modeller til ”crowd funding” via iværksætter portalen Kickstarter.

Det giver en mulighed for at komme i berøring med et meget stort og nysgerrigt publikum, som man måske ikke ser som daglige gæster i design-butikker eller hos traditionelle urmagere med kendte mærkevarer i vinduerne.

Umiddelbart ser det ud til at være en god idé. Indtil videre har 1.666 mennesker forudbestilt et ur og dermed hentet 17 gange så stort et beløb ind til Nordgreen som ønsket.

Til venstre Nordgreen Pioneer – til højre den nye variant af Native modellen.

Knap 1,7 millioner kroner er kommet i kassen, og Kickstarter tilbuddet er åbent i 24 dage endnu. Med andre ord kan det blive til mange flere penge.

Nordgreen fortæller, at Native og Pioneer urene er en hyldest til til dansk innovation og humanitære traditioner. Således går en procentdel af indtægterne ved salg af et ur til et af tre miljø-projekter, som køberen selv kan vælge.

De tre nuværende er en måneds skolegang til et barn i Indien, to måneders rent vand til et menneske i den Centralafrikanske Republik eller 18,5 kvadratmeter regnskov reddet i Latinamerika.

Meget smart kommer hvert ur med et løbenummer indgraveret på bagsiden. Det nummer kan man indtaste på Nordgreens hjemmeside og straks se, hvordan det går med det velgørende projekt, som man støtter via købet af sin nye tidsviser.

Nordgreens ure tegnes af designeren Jakob Wagner. Han har bl.a. stået for hovedtelefoner til B&O og møbler til Hay. Desuden har han en fast kollektion udstillet på Modern Museum of Art i New York (MoMa).

Både Nordgreen Native og Pioneer rummer et japansk Miyota kvartsværk. Urkassen er på 42 mm i diameter og fremstillet af rustfrit stål.

Det buede glas over viserne er af safir krystal. Urene fås i forskellige klassiske kulører, og man kan købe både remme i metal og italiensk læder til dem.

Som nævnt er der ingen smartwatch ambitioner i de nye Nordgreen ure. Native modellen er helt enkel med kun to visere. Pioneer har også stopur samt små skalaer til minutter, sekunder og et vindue til dato i klokken seks position.

Oprindeligt kunne kan købe de elegante danske ure til priser fra 95 USD, men de er for længst udsolgt. Nu koster Native modellen fra 120 USD eller 800 kroner og Pioneer fra 160 dollars eller ca. 1.060 kroner. Det lyder ikke spor dyrt….

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark er gået i krig