Facebook vil have ”pænere” debatter

Nokia erklærer priskrig på mobilen

Nokia har nu været tilbage på det danske marked i omkring et år, og flere teleselskaber sælger bl.a. Android telefonerne Nokia 8, Nokia 6, Nokia 5 og Nokia 3. Dertil kommer kultmobilen Nokia 3310 i retro design.

Det er svært at få informationer frem om, hvorvidt den massive omtale, som Nokias genkomst har fået i medierne, også rent faktisk har fået danskerne til at købe en masse af de kinesiske telefoner med det berømte finske navn.

Nokia telefoner optræder i hvert fald ikke på de Top-10 lister fra flere teleselskaber, som jeg hver måned offentliggør her på min Leifshows blog.

På verdensplan skal Nokia have solgt 4,4 millioner smartphones i fjerde kvartal af 2017, hvor de seneste tal stammer fra. Det kan lyde af mange, men giver altså kun en markedsandel på ca. én procent og en global 11. plads. Omvendt kan Nokia da prale af at have solgt flere mobiler i oktober, november og december end f.eks. HTC, Sony, OnePlus, Lenovo, Google eller Asus.

Anyway – måske Nokia har en potentiel bestseller i sin nye model 2, der formentlig vil kunne sælges til priser på under 1.000 kroner (uden abonnement) på det danske marked.

Salget af Nokia 2 åbner i England den 26. februar. Briterne skal kunne købe den ikke uefne smartphone bliver tilbudt til 100 GBP. Ude i EU bliver prisen 99 euro.

Når jeg skriver ”ikke ueffen”, betyder det, at Nokia er alt andet end lille, og den virker med sit chassis af aluminium, Gorilla glas foran skærmen og et solidt kunststof cover med metalkanter dyrere, end den er.

Skærmen er på handy 5 tommer og i beskeden HD grafik (1.280 x 720 punkter). Til gengæld er det indbyggede batteri direkte imponerende. 4.100 mAh kapacitet ser man normalt først på telefoner, der koster mindst fire gange så meget som Nokia 2.

 

Det store batteri skulle garantere, at Nokia 2 kan køre i over to døgn uden opladning – ved, hvad fabrikanten kalder ”normalt brug”. Det er jo næsten som at høre de gamle toner fra for 20 år siden, da man kunne have sin Nokia mobil tændt i over en uge, uden at den råbte efter en stikkontakt.

Til en pris af under en tusse kan man naturligvis ikke forvente en kraftig processor i telefonen. I Nokia 2 er det en beskeden Snapdragon 212 med 1 GB RAM og 8 GB lager. Hukommelse hører til det dyre i mobiler. Man kan dog selv udvide med 128 GB ekstra via MicroSD kort.

Kameraerne er på 8 megapixel på bagsiden og 5 MP på fronten til selfies. Styresystemet Android 7.1.1 Nougat med Google Assistant. De tilbudte farver formentlig hvid med tin, sort med tin og sort med kobber.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook vil have ”pænere” debatter