Galaxy Fold is back

Nokia 6.2 og 7.2 er til den lille pengepung

Nokia har i dag løftet sløret for to nye Android smartphones, der skal åbne et endnu større marked for det traditionsrige mærke på det danske marked.

Nokia vil nemlig satse kraftigt på mobiler, der koster under 3.000 kroner i udsalg – gerne også under 2.000 kroner. Det behøver telefonerne ikke at blive meget ringere af. Til gengæld er der langt flere, som har råd til at købe ny. Netop de høje priser er nemlig ved at blive et problem for bl.a. Apple og Samsung.

Ifølge Nokia kigger næsten halvdelen af danskerne (45 pct) efter smartphones, der koster under 3.000 kroner. Er det korrekt, rammer Nokia i hvert fald helt rigtigt med sine to nye 6.2 og 7.2 modeller, som man skal betale mellem 1.999 og 2.699 kroner for.

Begge lander i Danmark i slutningen af oktober og vil bl.a. blive solgt via Elgiganten og TDC Erhverv. Yderligere forhandlere kommer nok på plads, inden de nye telefoner når frem til vores breddegrader.

Nokia 7.2 – se artiklens indledningsfoto – rummer en Snapdragon 660 processor, 4 eller 6 GB RAM og 64 eller 128 GB lager. Sidstnævnte kan udvides med et MicroSD kort. Batteriet er på 3.500 mAh.

LCD-skærmen er på 6,3 tommer i Full HD+ kvalitet og støtte til HDR10 billeder. På ryggen sidder hele tre Zeiss kameraer af høj kvalitet – nemlig en hovedskyder med 48 megapixel (MP), en super-vidvinkel på 8 MP og en dybde-sensor på 5 MP. De suppleres af et selfie kamera på fronten med en 30 megapixel sensor.

Nokia 7.2 skal koste 2.199 kroner med 4 GB RAM og 64 GB lager. Vil man have den store version med 6 og 128 GB, skal der falde 2.699 kroner.

Den anden nyhed – lillebror Nokia 6.2 – er i virkeligheden ikke mindre. I hvert fald ikke fysisk. Telefonen har nemlig samme 6,3 tommers skærm med HDR10 og Full HD+ som storebror 7.2.  Batteriet er også det samme på 3.500 mAh.

Nokia 6.2 ser ud til at være et rigtigt godt bud på en smartphone til under 2.000 kroner.

Forskellen skal man primært finde i en lidt svagere processor – en Snapdragon 636 – og kameraer, der ikke har den dyre Zeiss certificering. Ellers mindre Nokia 7.2 og 6.2 mere om tvillinger end om store- og lillebror.

Hovedkameraet på Nokia 6.2 er mere almindeligt med sine 16 megapixel og ”night mode.” Vidvinklen på 118 grader har en 8 MP sensor, mens dybden til f.eks. Bokeh effekter kommer fra en 5 MP chip. Nokia 6.2 skal koste fra 1.999 kroner med 3 MB RAM og 32 GB lager.

For begge de to nye Nokia’er gælder, at de kommer med Android 9 som standard og er garanteret mindst to senere Android opgraderinger. Det vil sige, at de helt sikkert får både Android 10 og 11, når de er klar. Det vil i øvrigt ske med en hurtig opgradering.

Nokia 7.2 og 6.2 er desuden forsynet med en dedikeret knap til at tænde og slukke for Google Assistant. Det behøver ikke at ske via en ikon på displayet. Endelig har de to nyheder ansigts-genkendelse via Face Unlock.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Fold is back