Dyrt at leve i Danmark

Nespresso for de kaffetørstige

Nespressos nye store kaffebrygger Vertuo kommer til Danmark den 19. september. Fra den dato behøver man ikke længere nøjes med de små kopper kaffe, som de populære kapsler kan levere. Fremover kan man brygge kaffe i fem størrelser, hvor den største leverer hele fire deciliter Alto mokka.

Vertuo maskinen har været på markedet i USA i flere år, og man har også kunnet købe den store Nespresso i bl.a. Norge, England og Frankrig. I alle landene har de store kopper været en gedigen succes. Det bliver Vertuo nok også hos danskerne, der er det fjerde-mest kaffetørstige folkefærd i verden.

Vertuo er det første nye kaffe-system, som Nespresso lancerer, siden de første maskiner med de ikoniske kapsler kom på det danske marked. Vertuo kapslerne er nye i design og størrelse, og de fås i 25 varianter med forskellige kaffe specialiteter i.

Vertuo kapslerne fås i forskellige størrelser og i 23 forskellige varianter.

Vertuo kapslerne er fremstillet i samme gen-anvendelige aluminium som de velkendte Nespresso kapsler. Som noget nyt har de stregkoder på, som Vertuo aflæser for at dosere den optimale mængde vand, tryk og rotation til den valgte kaffetype.

Stregkoden betyder, at kaffebrygningen bliver helt automatisk. Man skal hverken tælle sekunder eller indstille noget på maskinen. Alt, man skal gøre, er at trykke på en knap.

Stregkoderne har også en særlig fordel for Nespresso. Vertuo maskinen kan nemlig genkende, om det er originale Nespresso kapsler, man forsøger at fylde den med. De mange kopi-kapsler på markedet får det svært. I hvert fald indtil en af kopisterne finder et modtræk mod Nespressos nye trick.

Når man åbner Vertuo maskinen, minder den lidt om en saftpresser eller multi-mixer.

Og rotation? Det er blot det danske ord for Nestlés Centrifusion begreb. Vertuo kapslen roteres med op til 7.000 omdrejninger i minuttet under brygningen. Det skal skabe den tykke og lækre ”crema”, som mange elsker ved deres italienske kaffe. Crema er det fløjlsbløde lag af aromatiske olier, man kan trække ud af ristede og malede kaffebønner.

Vertuo varmer hurtigt op, og det tager kun 15 til 20 sekunder at brygge en færdig kop kaffe. Vandtanken er samtidig på en hel liter, så man ikke behøver at hælde nyt på i ét væk. Medmindre naturligvis, at man laver adskillige store baljer Alto med 411 milliliter i hver eller skyller den ene kop double espresso a 80 ml i sig efter den anden.

Nespresso Vertuo maskinen kommer på det danske marked i to varianter. VertuoPlus kommer i to farver til 1.899 kroner, mens Vertuo udgaven skal koste 2.199 kr. Prisen pr. kapsel ligger på mellem 3,49 og 5,89 kroner….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrt at leve i Danmark