Lille, trådløs og med stor bas

Naturen på internet og app

”Tingenes internet” har mange fordele, efterhånden som man opdager de mange muligheder i at gøre sit hjem rigtig ”smart”. De mest oplagte ting er selvfølgelig, at man kan forbinde alarmer, tv, stereo anlæg, køleskab, mikroovn og garageport, så man kan styre og tjekke dem fra sin mobiltelefon. Men hvad med din egen lille urtehave og akvarium på skrivebordet?

Svenske Ecobloom giver muligheden med sin nye EcoGarden. Det er et stykke næsten automatisk natur, man kan nyde året rundt. Fra sofaen eller fra skrivebords-stolen på kontoret. Det eneste, EcoGarden kræver, er lidt strøm fra stikkontakten og regelmæssig fodring af fiskene i akvariet. Ellers klarer nyheden sig selv i et selv-bevarende kredsløb.

Øverst i EcoGarden kan man plante krydderurter, grøntsager og blomster, der gror helt økologisk uden jord, uden kunst-gødning eller pesticider. Affaldet fra fiskene nedenunder leverer næringsstoffer til planterne, der til gengæld renser vandet gennem en naturlig filtrerings-proces.

EcoGarden er i løbende trådløs kontakt med en app, hvor man kan overvåge sit lille stykke grøn natur i dagligstuen.

Man kan se naturen gro lige for øjnene af sig selv. Med fisk i under-etagen og grønne planter i top-etagen, der fungerer som et mini-drivhus. Det hele overvåges døgnet rundt af en snes sensorer, der står i trådløs kontakt med en app, man har installeret på sin mobiltelefon, tablet eller pc.

Kommunikationen foregår enten via Bluetooth eller Wi-Fi. EcoGarden har begge teknologier indbygget, ligesom nyheden (selvfølgelig) reagerer på stemme-styring – Google Assistant.

EcoGarden kan i øjeblikket forudbestilles til særpris via iværksætter-portalen Kickstarter. Her er prisen 2.650 svenske kroner eller ca. 1.880 danske….

EcoGarden kommer med en LED-lampe, der kopierer døgnets gang med lys og mørke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille, trådløs og med stor bas