Facebook tilbage på ret kurs

Når online dating går helt galt

Forårs-forelskelser har altid været noget særligt. Digterne lovpriser det glade fugle pipperi. Zoologer og ornitologer konstaterer, at nu er parringen i fuld gang. Og ugebladene er fyldt med romantiske fortællinger om to, der har mødt hinanden.

Nogle gange hører man også om, at forårs-frieriet går lidt for meget amok i teknologiens lyksaligheder. Tænke sig, hvordan alt forelskeriet foregik inden sms og emails?

En kvinde i Phoenix, Arizona, slår alle rekorder med hensyn til forelskede sms beskeder. Hun havde kun været på en første date med en håbefuld herre, hvorefter hun bombarderede vedkommende med 500 sms’er om dagen.

Da det hele foregik over 17 måneder, hobede antallet af sms’er sig op. Til knap 65.000 styk – og de var ikke alle lige kærlige. Der var også mange imellem, som vidnede om sygelig jalousi.

Ifølge politiet i den amerikanske ørkenstat lød nogle af sms’erne ligefrem truende: ”Don’t ever try to leave me. I’ll kill you. I don’t wanna be a murderer.”

(Modelfoto)

Man kan godt forstå, at manden blev noget foruroliget. I begyndelsen syntes han nok, at det var lidt småtosset at modtage flere hundrede sms fra den samme forelskede person hver dag. Men da sms’ernes indhold begyndte at blive – for at sige det mildt – lidt melodramatiske, meldte han hende til politiet.

Kvinden lod det heller ikke blive ved sms’er med tekster som ”jeg vil bære dine kropsdele” eller ”jeg vil bade i dit blod”.

Hun dukkede også op på hans arbejdsplads og hævdede, at hun var hans kone. Og da manden på et tidspunkt var ude at rejse, brød hun ind i hans hjem og tog et bad i hans badekar.

Hun vidste blot ikke, at manden havde udstyret sin bolig med alarmer og video kameraer. Da politiet ankom, opdagede de, at hun havde en stor slagterkniv liggende på forsædet af sin bil.

Det lyder alt sammen som plottet på en gyserfilm, men denne historie skulle altså være sand fra ende til anden – fortæller tv-stationen CNN.

Kvinden blev sigtet for indbrud, men løsladt igen. Men da hun ikke mødte op til retssagen, blev hun anholdt og fængslet. Fra fængselscellen erklærede hun over for pressen:

”I told him that if he ever blocked me on this (Tinder) app, that I would come move here. And he blocked me, so I came here….”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook tilbage på ret kurs