Hvem fører i computer kapløbet?

Når laptoppen skal multitaske

I dag er laptops og notebooks blevet så stærke, at  de let kan overtage opgaver, som man ellers ville betro store og stationære pc’er. Det er f.eks. avanceret grafik og udviklings-projekter, hvor man arbejder bedst med flere skærme på samme tid. Kort sagt multitasking.

Avancerede laptops klarer allerede den udfordring, men får smadret en del af ideen med at være bærbar. Computeren skal kunne tages med overalt, og dér fylder ekstra skærme bare for meget. De er gode til et fast arbejds-miljø med god plads på skrivebordet.

For et år siden vakte lille Mobile Pixels fra Boston berettiget opsigt med sin Duo løsning, hvor man kan sætte en ekstra skærm på sin laptop ved hjælp af en kombination af magneter og klæbebånd. Duo er i mellemtiden blevet omdøbt til Duex og har fået en storebror – Trio.

Duex skærmen kan vippes 180 grader og få laptoppen til at fungere som en to-i-en bærbar. Både bruger og tilskuer kan se skærmens indhold.

Som navnet fortæller har laptop brugeren nu tre skærme foran sig. De to ekstra Mobile Pixels displays sidder på hver side af pc’ens egen. De fylder kun i bredden, men ikke i dybden. Ingeniører, software-udviklere, arkitekter, grafikere, fotografer og filmfolk vil elske det.

Princippet i Trio er det samme som i Duex – bare fordoblet. På laptoppens låg klæbes magneter, der så forbinder sig med anderledes polerede magnet i ekstra skærmens ramme.

Billedet sendes via USB-kabel fra laptop til den ekstra skærm. Kablet fungerer samtidig som strømforsyning til de nye displays, så man slipper for at have kabel-spaghetti bag sin computer. Har man ikke en bærbar pc, der direkte støtter “multi-display”, kan Mobile Pixels levere den nødvendige software.

Trio skærmene vejer tilsammen 680 gram og passer i størrelse til små laptops med 13 eller 14 tommer skærm. Duex eller Trio displays er selv på 12,5 tommer og med Full HD grafik (1080 punkter). En større udgave . Trio Pro – er på vej med 14 tommer skærme.

Både Duex og Trio har hver sine fordele: Duex kan f.eks. vippe ekstra skærmen 180 grader, så indholdet kan ses af både personen ved laptoppen – og en tilskuer på den anden side af bordet. Tilsvarende kan Trios to ekstra displays vinkles, så arbejdspladsen buer omkring brugeren.

Mobile Pixels bakkes op af det berømte Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston, men søger alligevel ekstra finansiering af en storproduktion. Det foregår via iværksætter portalen Kickstarter, hvor interesserede kan forudbestille en Duex eller Trio til rabatpris lige nu.

Et Duex kit med en enkelt 12,5 tommers skærm koster fra 179 USD eller 1.175 kroner. Den mindste Trio variant skal man af med 349 USD for (ca. 2.280 kroner). Vil man have de større 14 tommer Pro displays, stiger prisen til henholdsvis 199 og 389 USD….

En Mobile Pixels skærm fylder ikke mere, end at den nemt kan smutte med i laptop tasken.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem fører i computer kapløbet?