Den smarte holder til din smartphone

Når Brother tages med i marken

Det er ikke kun mobiltelefoner, laptops og tablets, der kan købes i særligt hårdføre udgaver. Det gælder også for printere, der f.eks. anvendes på lagre, af servicefolk i marken, håndværkere og af ansatte i detail-handelen.

Brother har netop præsenteret to af de allermest solide printere, man overhovedet kan købe.”Ruggedized”, som de kaldes på amerikansk.

Brothers nye mobile RJ-4230B og RJ-4250WB printere kan f.eks. tåle fald fra to meters højde uden at gå i stykker. De er vand- og støvtætte, og man kan helt uden problemer bruge dem udendørs – selv i regnvejr.

Købere af de to Brother printere sætter dem typisk til at udskriive kvitteringer eller labels. Det kan være alt fra fra bonner, billetter og bøder til labels, man bruger til opmærkning og fragt. Bedst er de til print i 10 centimeters bredde.

De typiske bruger har også en smartphone eller en tablet med sig. Via apps kan man så udskrive dokumenterne trådløst på de to Brother RJ-printere.

Alt efter model foregår den trådløse kommunikation via Bluetooth eller Wi-Fi. Begge printere har desuden USB-stik, og de har fået Near Field Communication (NFC).

Den kendes nok bedst fra MobilePay-betalinger. I forbindelse med printerne holder man blot sin smartphone tæt på i nogle sekunder, før det overførte dokument udskrives på papir.

Brother tilbyder et bredt sortiment af tilbehør, så de nye printere kan oplades og monteres i en bil eller varevogn samt bæres over skulderen i en rem.

Brother har også en gratis ”Mobile Deploy”-app, som gør det muligt for virksomheder at fjern-konfigurere printerne via internet. Man kan desuden få en særlig app, hvor det er muligt at vælge mellem forskellige fonte og skrifttyper til sine udskrifter.

De to nye ekstra hårdføre Brother printere anvender ”Direct Thermo”-teknologi til at skrive med. På den måde slipper man for både blæk og toner. Udskrift-hastigheden er 5 ips eller 127 mm i sekundet.

Printerne vejer 850 gram og er kompatible med både Windows, Mac, Android og Apple iOS. De koster fra 6.499 kroner ekskl. moms….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den smarte holder til din smartphone