En lysring til alle selfie fans

Myndigheder jager info fra Facebook

I takt med Facebooks stigende udbredelse – i dag har det sociale medie over 1,65 milliarder brugere verden over – vokser også antallet af henvendelser fra offentlige myndigheder, som ønsker data om brugere og indhold på deres Facebook profiler.

Facebooks netop udsendte ”Global Government Request Report” fortæller, at Mark Zuckerberg og co. modtog 64.279 anmodninger fra myndigheder verden over i andet halvår af 2016. Det er en stigning på ni procent i forhold til årets første seks måneder.

Interessen fra danske myndigheder er meget beskeden set på globalt plan:

Fra juni til december sidste år modtog Facebook 29 henvendelser om 49 konti. De 28 drejede sig om legale forhold, mens den sidste handlede om et nødsituation.

Så mange månedlige bruger har Facebook på verdensplan. Kilde. Statista.

I 43 pct. af de juridiske henvendelser har Facebook udleveret data til myndighederne, der f.eks. kan være politi, efterretnings tjenester eller sociale forvaltninger.

Så har Facebook langt mere travlt med myndighederne i USA. Her modtog det sociale medie 26.014 henvendelser om i alt 41.492 konti. Facebook udleverede data i 83,5 pct. af tilfældene.

Facebook understreger, at man fortsat har en jernhård holdning om at beskytte sine brugeres informationer.

Hver eneste henvendelse fra en myndighed bliver gransket nøje på sin juridiske validitet. Det gælder i alle lande verden over. Utilstrækkelige anmodninger afvises konsekvent.

Desuden udleverer Facebook ikke ”bagdøre” eller direkte adgang til sine brugeres konti og data, uanset hvilken myndighed eller regering det måtte dreje sig om….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lysring til alle selfie fans