Beatles er stadig nummer ét

Mund hygiejne med musik i

Mange mennesker synes, at tandbørstning er en kedelig rutine, der bare skal overstås. Det gælder både voksne og børn.

Måske den daglige pligt at sikre sin mundhygiejne kan blive meget nemmere at gennemføre, hvis man lytter til sin favorit musik samtidig. Ikke via højttalere, smartphones eller radioer i badeværelset, men direkte fra tandbørsten selv.

Den nye Benjamin Brush er den første tandbørste med indbygget vandtæt højttaler og trådløs Bluetooth forbindelse til musik, som man downloader fra internet via sin smartphone.

Den medfølgende BleepBleeps app sørger både for streamet musik og for at overvåge, om tandbørstningen nu er grundig nok.

Måske skal det være brutal heavy rock til herren, der skal vækkes foran spejlet. Måske mere blidt pop til den voksne kvinde, rap til teenagerne – eller selvfølgelig børnesange til familiens små.

Benjamins elektriske tandbørste har udskiftelige børste-hoveder. Børsterne er af blødt silikone, der ikke ridser tændernes emalje eller gør skade på tandkødet. En lille motor sørger for tusinder af vibrationer i minuttet, som sikrer en effektiv rengøring.

På dét punkt ligner Benjamin de fleste andre elektriske tandbørster. Den store forskel er musikken og en medfølgende app, der holder styr på brugerens tandbørstning og uddeler point efter grundigheden.

Uheldigvis ser det ud, som om man ikke kan bruge musik fra f.eks. Spotify eller Apple Music til sin morgen toilette. Benjamin tilbyder nemlig en egen BleepBleeps musik butik, hvor man skal købe melodierne fra.

Hver sang spilles i to minutter. Den tid, en god omgang tandbørstning bør tage. Hvert 30. sekund vibrerer Benjamin, så man husker at flytte sin tandbørste over i en anden del af munden.

BleepBleeps app’en tjekker samtidig løbende, hvornår, hvor ofte og hvor længe brugeren børster sine tænder. Den kan så vise en grafisk statistik på smartphone skærmen, og man kan direkte sammenligne med de øvrige medlemmer af familien eller kammeraterne

.Benjamin Brush fås i fem glade farver og med børste hoveder, der passer til voksne, børn og spædbørn.  Tandbørsten kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til priser fra 55 USD – ca. 350 kroner. Levering vil ske i oktober….

Den vandtætte højttaler sidder i bunden af tandbørsten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beatles er stadig nummer ét