Smartphones slår tv hos de unge

Movados Connect er bare elegant

Hvis I stadig ikke har fundet et smartwatch, der passer til jeres stil og gode mode-smag, skulle I måske kigge nærmere på Movados nye Connect ur.

Det ligner alt andet end en digital computer på underarmen. Faktisk vil de fleste dømme Movado til at være et klassisk og elegant modeur.

Nyheden fra det amerikanske luksus mærke kommer i i fem udgaver til mænd. Movado smarture til kvinder dukker først op senere – måske. Forskellene ligger i urkassens materiale og farve og i urremmene.

Med uret følger også unikke skærmbilleder – undskyld digitale urskiver – der er ekstremt stilrene og minimalistiske. Hver af dem kan varieres i farver og antal viste elementer.

 

Vil man have skærme med endnu mere ”fyld på”, kan det selvfølgelig let lade sig gøre via en smartphone, for Movado Connect er grundlæggende et almindeligt smartwatch med Android Wear 2.0. Blot meget mere elegant end hoben.

I det hele taget gør Movado meget ud af, at Connect brugeren langt hen ad vejen kan skræddersy sit smart-ur til anledning og formål.

Via såkaldte ”widgets” og ”complications” kan man lade en del af skærmen via en genvej til besteme apps som f.eks. ens kalender eller fitness aktivitet. På dét punkt vil Movado gå videre end, hvad selve det nye Android Wear 2.0 styresystem tilbyder som standard.

Indendørs hos Movado sidder en Snapdragon Wear 2100 processor, 4 GB RAM, et rundt 1,4 tommers display, Bluetooth, Wi-Fi og NFC. Sidstnævnte skal bruges til trådløs betaling eller til direkte trådløs udskrivning fra uret på en NFC-kompatibel printer.

Movado Connect får Google Assistant, så man kan tale til sit ur og bede det om at gøre ting – og kan opleve uret svare igen med en nydelig kvindestemme.

Movado gør samtidig opmærksom på, at man indbygget en kraftigt forbedret Google Fit app, som kan mere end bare vise hjerteslag, antal løbede skridt og forbrændte kalorier.

Som alle smartwatches med Android Wear 2.0 arbejder Movado nyheden fint sammen med både iPhones og Android telefoner.

Movado Connect kommer nok først på markedet efter sommer – og da bliver det til priser fra 396 GBP eller ca. 3.500 kroner.

På det tidspunkt kommer Movado også med smartwatches under Tommy Hilfiger og Hugo Boss mærket, der designmæssigt nok vil adskille sig en smule fra Movados eget Connect….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smartphones slår tv hos de unge