LG har et svar på folde-mobilerne

Mon iPhone fortsætter med at blive dyrere?

I morgen tirsdag er måske årets vigtigste dag for iPhone fans. Da præsenterer Apple nemlig sine nye iPhone 11 i tre varianter – se indledningsfoto. Formentlig med navnene iPhone 11R eller 11 Xr 2, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Entusiasmen er måske ikke så stor som i tidligere tider, og spændingen fokuserer lidt mere på andre ting end normalt. Teknikken og nye features er for mange skubbet i baggrunden – til fordel for priserne.

Mere end nogen anden mobilfabrikant er Apple nemlig ramt af en økonomisk træthed hos sit publikum. Det gider ikke længere finde sig i, at nye iPhones bliver dyrere og dyrere for hvert år. 8.000, 10.000 eller endnu flere kroner altså ganske meget for de fleste budgetter.

Resultatet ses tydeligt i statistikkerne. Apples iPhone salg er for første gang i historien på retur, og bestselleren er Apples billigste model – iPhone Xr. Desuden køber publikum i stigende grad ældre iPhone modeller, fordi de sælges til betydeligt lavere priser.

(Infografik: Statista.com)

Enkelte Apple analytikere spår, at Apple kunne tage den fulde konsekvens af den kedelige udvikling og ganske enkelt sætte priserne ned på sine telefoner. For eksempel så de nye iPhone 11 modeller koster det samme som deres direkte konkurrenter fra Android lejren.

Det er der dog ikke mange, som tror på. Mere sandsynligt er, at Apple ikke sætter priserne op i forhold til sine nuværende iPhones. Sker det, vil det være et brud på traditionen, der viser, at Apple telefoner er blevet dyrere og dyrere for hvert år. Tjek infografikken fra Statista.

Helt sikkert er, at Apple vil fortsætte med at have en relativt billig model. Den nye udgave af iPhone Xr vil oven i købet give mere for pengene end nogensinde før. En hurtigere processor, mere RAM og to kameraer på ryggen i stedet for ét.

Da iPhone X kom for et par år siden, var det den dyreste iPhone nogensinde – se grafik. Da den første iPhone blev afsløret af Steve Jobs i 2007, kostede 4 GB udgaven 499 USD og 8 GB versionen 599. 10 år senere skulle man betale mindst 999 dollars for en iPhone X….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG har et svar på folde-mobilerne