Klassiske Minier bliver ”remastered”

Mobilen tjekker, hvad vi indånder

Det er nemt nok at tjekke ingredienserne i de fødevarer, som vi køber. Især hvis de er forarbejdede og kommer i plastik, dybfrost eller dåser. Langt sværere er at finde ud af, hvad der er i den luft, vi indånder.

Den slags kræver normalt avancerede måle-apparater eller dimser, man sætter til sin smartphone. De såkaldte ”air quality monitors”.

Den måske mest praktiske af slagsen er den nye Sprimo Personal Air Monitor, der meget nemt placeres i Lightning porten på en Apple iPhone.

Sprimo kræver hverken batterier eller at blive tændt og slukket. Når den først er anbragt i en iPhone og den medfølgende app aktiveret, måler den automatisk temperatur, fugtighed og forurening af luften omkring telefon og bruger.

Luft kvaliteten måles ved hjælp af de såkaldte ”volatile organic compounds” (VOCs). Mængden vises både som tal i grafisk form på telefonens skærm. Små mængder giver grøn farve, medium forurening gul og advarsler naturligvis rød.

VOCs er flygtige organiske forbindelser, der fortrinsvis findes i dampform. Stofferne kan have både naturlige og menneske skabte kilder.

I Danmark er de mest udbredte forbrænding af benzin og dieselolie, tobaksrøg samt fordampning af opløsningsmidler.

Sprimo app’en kan samtidig gøre iPhone brugeren til medlem af en online gruppe af ligesindede, som viser lokale forurenings-forhold på et landkort over den by, man befinder sig i. Naturligvis forudsat, at der er andre Sprimo brugere i nærheden eller det sted, hvor man er på vej til.

Den lille Sprimo gadges kan i øjeblikket forudbestilles for kun 30 USD eller ca. 210 kroner. Det er 30 pct. under den senere butikspris. En Android version er på vej….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klassiske Minier bliver ”remastered”