Move and groove

Mobilen til selv små lommer

Mens de fleste smartphones bliver større og større for tiden, går den nye Posh Mobile Micro X den præcist modsatte vej.

Den er verdens mindste smartphone, som man snildt kan bære rundt på selv i små lommer – og som man kan have liggende inde i sin hånd.

Hvor stor eller hvor lille? Se på billederne. I ydermål fylder Posh som et dankort, der blot er en smule tykkere.

Selvfølgelig har Posh Mobile ikke en skærm på størrelse med et halvt tv, sådan som nogle af de seneste nye mobiltelefoner har fået. Tag f.eks. Samsungs nye Galaxy S8 med et display på 6,2 tommer.

Lillebrors skærm er på mere beskedne 2,4 tommer. Den kan sagtens bruges til de fleste telefon opgaver, selvom man nok ikke skal læse længere artikler eller spille grafisk detaljerede spil på Micro X.

Indenbords sidder en to-kerne processor fra MediaTek med 512 MB RAM, 8 GB lager og det lidt ældre Android 4.4 KitKat styresystem.

Batteriet er på 650 mAh. Der er et hovedkamera på 4 megapixel, en selfie skyder i VGA kvalitet, og telefonen har Dual SIM, 4G og GSM, så den kan fungere i over 120 lande verden over.

Måske allerbedst  – prisen på Posh Mobile Micro X er lige så lille som telefonen. 55 USD eller knap 400 kroner koster nyheden. Det gør nyheden oplagt som en ekstra mobil til anledninger, hvor man ikke vil eller har plads til at slæbe sin store smartphone med sig….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Move and groove