Bliv set bedre på cykel

Mobil succes har to veje

Når den store Mobile World Congress åbner om et par dage, vil al opmærksomhed fra telebranche, gadget journalister og mobil entusiaster være vendt mod Barcelona.

Det er her, det sner, når det gælder nye smartphones, tablets, hovedtelefoner og mobiltelefoni i det hele taget.

Næsten alle store fabrikanter vil være til stede – bare ikke Apple. Samsung er der, men vil ikke præsentere sin længe ventede Galaxy S8 telefon i Barcelona.

Man kan dog også se Mobile World Congress og smartphone branchen på en helt anden måde. Nemlig mere strategisk – eller snarere ”produkt strategisk”.

I meget få andre brancher er der nemlig så stor forskel på, hvordan verdens nummer ét og to sender nye produkter på markedet.

Samsung ruller den ene nye smartphone model ud på markedet efter den anden – i 2016 var det hele 26 forskellige.

Apple derimod, som er øjeblikkets numero uno i verden, sendte kun tre. I år bliver det måske en ekstra – så i alt fire – fordi iPhone har 10 års jubilæum.

Samme meget forskellige strategi kan man også se på de fabrikanter, der følger efter i verdens Top-5 over smartphone fabrikanter.

Nummer tre – Huawei – lancerede således 22 nye telefon modeller sidste år.  Helt omvendt med nummer tre og fire, der ligesom Huawei er kinesiske.

Oppo præsenterede således ”kun” ni nye smartphones i 2016 og konkurrenten Vivo 13.

Man kan svært undgå at spørge sig selv, om den ene eller den anden strategi er bedst. Mange for at nå så mange målgrupper i verden som muligt eller få til dem, der har råd.

Apples strategi er velkendt. Kun premium telefoner, der selv er dyre for os forvænte danskere. Samsung siger derimod både og eller alle. Samsung fremstiller både smartphones til de rige og til de fattige.

Man kan næppe kalde Samsungs strategi for forkert. At Samsung er faldet fra plads 1 til 2 i verden skyldes først og fremmest problemer med én eneste telefon model sidste år – nemlig den brændende Galaxy Note 7.

Huawei stormer frem, og det gør man på en strategi om mange forskellige modeller. Tilmed bruger Huawei to ekstra mærker – Honor og Nova – til at sprede sine smartphones overalt.

Apples ”minimale” strategi fungerer kun af to årsager:

Mærket er kult og ikonisk. Intet andet brand i verden er i stand til at opbygge så meget mystik og spænding omkring en ny model uden at fortælle et ord om den. Vi oplever det i øjeblikket med iPhone 8, der først ser dagens officielle lys til efteråret.

Desuden er Apples seneste iPhone 7 ganske enkelt fremragende. Især den store iPhone 7 Plus model har reddet Apple fra en begyndende nedgang i sit mobilsalg.

For tænke sig, hvis Apple skulle komme til at lancere en dårlig telefon – eller en model, der ikke falder i smagen hos et stort publikum.

Så har Apple ikke en masse andre telefoner, man kan vige ud på – og som man kan lancere med brask og bram, som om intet var hændt.

Men så er der også en helt tredje grund til, at de fleste smartphone fabrikanter fortsætter med at poste nye billig-modeller og mellemklasse telefoner ud.

De ”gamle” markeder som Danmark, Vesteuropa og USA er mættede langt hen ad vejen. Meget få køber her en smartphone for første gang i dag. Og dem, der har, køber ikke ny så ofte som før.

Derfor har alverdens smartphone fabrikanter vendt ansigtet mod ”nye” markedet i Afrika, Sydamerika eller Asien.

Her er hundreder af millioner potentielle kunder med alle ét problem – de har ikke råd til at købe de dyreste smartphones, som fabrikanterne helst vil sælge. De vælger i stedet de næstdyreste eller en model længere nede i programmet hos dem, der har mange forskellige at byde på.

Netop den trend kan på længere sigt blive en svær udfordring for Apple. Der findes nemlig ingen billige nye iPhones. Måske nok genbrugte og nyrenoverede iPhones, som Apple vil sælge i bl.a. Indien.

Men det er ikke helt det samme som at have en ny smartphone med den nyeste teknologi i hånden….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv set bedre på cykel