Danmark er et ægte Apple land

Mobil har to kameraer på fronten

I de senere måneder har vi oplevet et forstærket kapløb om at tilbyde stadig bedre kameraer på ryggen af moderne smartphones.

Huawei har ført an i det kapløb, der i høj grad har brugt dobbelte kameraer som hoved argument. En almindelig sensor i farver og en ekstra i sort/hvid, som giver bedre skarphed og optagelser under dårlige lysforhold.

Måske det kapløb nu flyttes fra ryggen og over til mobiltelefonernes front.

I hvert fald har verdens fjerdestørste smartphone fabrikant – Oppo – erklæret krig med den første mobil, der får et dobbelt selfie kamera.

Argumentet er det samme som for de bagudrettede billed skydere – bedre og mere skarpe fotos i de fleste belysninger. Sidstnævnte er vel nok specielt relevant for selfies, der jo ofte tages på værtshuse, cafeer, koncerter osv.

Man skal bestemt ikke trække på smilebåndet ad Oppo og mene, at det dobbelte selfie kamera blot er en gimmick.

Oppo har længe markedsført sig som ”selfie ekspert”, og firmaets smartphones sælges som varmt brød i Asien.

For to år siden kendte ingen Oppo navnet uden for Kina. I dag overgås Oppo kun af Samsung, Apple og Huawei på verdensbasis.

Oppo sælger flere smartphones end f.eks. LG, Sony, OnePlus, Motorola, Xiaomi eller HTC. Så noget må det kinesiske mærke gøre helt rigtigt – ud over at sælge til attraktive priser.

Den 23. marts kommer Oppos nye F3 og F3 Plus telefoner, der bliver markedets første med dobbelt selfie kameraer.

Efter sigende bliver der tale om en 16 og en 8 megapixel billedsensor på mobilens front, mens kameraet på bagsiden bliver af den mere ordinære slags på 16 megapixel.

Den store Oppo F3 Plus model kommer med en meget stor 6 tommer skærm i Full HD kvalitet (1.920 x 1.080 punkter), der gemmer sig bag ridsefast Corning Gorilla Glass 5.

Processoren er nok lidt overraskende svag – en mellemklasse Snapdragon 653 med 4 GB RAM, Android 6.0 og Oppos egen ColorOS 3.0 brugerflade ovenpå.

Batteriet bliver på solide 4.000 mAh, og som standard vil Oppo F3 Plus komme med 64 GB lager. Sidstnævnte kan så udvides til 256 GB via MicroSD kort.

Men hvem interesserer sig for disse data, når det allervigtigste er at få verdens bedste selfie kamera på en smartphone…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark er et ægte Apple land