Huawei P20 langt billigere end ventet

Mini Electric er både fortid og fremtid

Det kan godt være, at nutidens Mini’er er blevet meget bedre biler, efter at tyske BMW overtog rat og gearstang på den britiske autofabrik. Men nutidens Minier er nærmest vokset til store limousiner og har ikke samme charme som de oprindelige fra 1960’erne og 70’erne.

Det er marketing folkene hos Mini naturligvis godt klar over. Derfor har de begået en lille genistreg ved at kombinere karrosseriet fra en klassisk Mini med fremtidens transport form. Den første elektriske Mini ligner en 50 år gammel Mini Cooper 1275 til forveksling.

BMW offentliggør ikke meget om teknologien i den nye Mini Electric – og slet ikke, når man sammenligner med bilmærkets øvrige elektriske køretøjer som f.eks. den langt mere futuristisk udseende i3.

Hvis man ikke lige ve’ det, kan det være svært at se det. Her står en moderne eldrevet Mini og ikke en Cooper S fra for 50 år siden.

Man får derfor let en mistanke om, at den skægge lille Mini blot er et studie i, hvordan en elektrisk bil kunne se ud. Lavet for at få skabe omtale og for at få aviser, tv, automagasiner og livsstils-bloggere som mig til at skrive om den.

Mini beviser imidlertid én interessant ting. Nemlig at designet af en elbil er meget mindre bundet af motor og transmission end den gennemsnitlige bil med benzin- eller diesel-motor. Designerne har meget mere frie hænder. Om de så vil bygge en elbil, der ligner et rumskib eller vil genoplive en af verdens mest ikoniske bilmodeller med en grøn og moderne drift.

Mini lover, at Mini Electric har bibeholdt køre-egenskaberne a la en gocart, som kendetegnede den oprindelige Mini Cooper. Og accelerationen må være forrygende med elmotoren i. Helt på niveau med Ferrari.

Sikkerhed, bremser og kørekomfort er naturligvis opgraderet til 2018 niveau, men det kan man stort set ikke se udefra. Kun baglygter, logoer og et elstik i stedet for en benzin studs afslører, at der ikke er tale om en lille boulevard racer fra 1960’erne.

En af de få ting, der afslører Mini Electric, er, at man sætter et elstik i benzin studsen, når den skal tilføres ny energi.

Lad os til sidst være ærlige. BMW har kun skabt Mini Electric som reklame i forbindelse med New York International Auto Show 2018, der åbner på fredag. Derfor også de amerikanske nummerplader og billederne taget i USA, hvor man normalt ville se London og engelske landskaber. Mini er trods alt stadig britisk, selvom ejerne sidder i München,

Mini Electric skal være en forsmag på den første rent eldrevne Mini, der kommer i 2019 – sikkert iklædt de nuværende og større Mini klæder. Den får tre døre og skal bygges i Oxford.

Allerede i 2008 viste BMW en Mini E prototype. Den blev bygget i 600 eksemplarer og brugt til at afprøve eldrift i praksis, længe før hverken autofabrikker generelt, politikere og bilister tænkte på at skifte fra benzin eller diesel til energi fra stikkontakten.

Mini E gødede jorden for den senere BMW i3 elbil, men har også haft indflydelse på den nye Mini Cooper SE Countryman All4 Plug-In Hybrid med en kombination af benzin- og elmotor….

Det er før set, at udstillings-modeller er blevet så populære hos publikum, at bilfabrikkerne bagefter har sat modellen i produktion. Lad os håbe på, at Mini og BMW også gør det.

Selv fælgene er de samme som for 50 år siden.

Dette logo markerer, at Mini Electric ikke har en almindelig benzin motor ombord

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei P20 langt billigere end ventet