OnePlus 7 versus iPhone Xs

Microsoft går i alkohol

Kunstig intelligens (AI) kan bruges til mange ting. Det får vi bevis for i disse år, hvor de kloge små maskiner trænger sig på overalt – i vores mobiltelefoner, personbiler, tv, hvidevarer, robotter, fabrikker, forsikrings-selskaber, kundekontakt osv.

De færreste havde dog ikke regnet med, at kunstig intelligens også kunne lave whisky. Det sker i det svenske destilleri Mackmyra, der har hentet hjælp fra det finske tech-firma Fourkind og ingen ringere end Microsoft.

Den kunstige intelligens skal assistere whisky-udviklerne – dem, der kunstnere udi at få råvarer til at blive velsmagende destillater efter hundreder af eksperimenter og prøve-smagninger. Målet er selvfølgelig at skabe den optimale smag, som tiltaler et bredt publikum. Det skal gerne købe whisky’en i store mængder.

Whisky lagres i over tre år i træ-tønder for at udvikle sin karakteristiske aroma, smag og farve. De tre år er minimum, men som regel lagres den ædle drik i meget længere tid.

Det er efter modningen, at mesteren kan gå ind og lave talrige kombinationer af whisky – blending med et fagudtryk. De forskellige af blends, ingredienser og casks kan blandes i utallige variationer og har traditionelt altid været udvalgt af mennesker.

Svenskerne fra Mackmyra vil nu overlade det tidskrævende arbejde til kunstig intelligens. Den sidder i en række modeller til maskin-læring, som bygger på Microsoft Azure platform, der kører via internet og en cloud service.

Angela D’Orazio er Mackmyras master blender.

Computerne fodres med Mackmyras eksisterende opskrifter, salgstal og kunde-respons. Den bruger den kunstige intelligens til at generere flere end 70 millioner variationer, som den kan forudse populariteten af hos publikum. Ud fra de typer whisky, der lagres i destilleriets tønder – casks – kan computerne så anbefale, hvilke der skal sættes til salg hvornår og til hvilken pris.

Den svenske fabrikant understreger, at den kunstige intelligens alene skal assistere i produktionen af den høje kvalitet whisky. Smagsprøver og afgørelser tages fortsat af erfarne mennesker med mange års ekspertise og følsomme tunger. De vil aldrig kunne erstattes af et software program.

Man kan også sige, at Mackmyra whisky’en er genereret af kunstig intelligens, men udvalgt af mennesker.

Den første whisky, som Microsoft har haft en finger med i, kommer til salg fra efteråret. Mon ikke Bill Gates får et par flasker til at have stående i sit barskab i Seattle i USA….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 7 versus iPhone Xs