Super projektor klarer 120 tommer tv

Mere liv i den stemme-styrede

Med sin lave pris og kompakte tallerken design er Googles lille stemme-styrede Home Mini højttaler hurtigt blevet en bestseller. I en dansk version er den først kommet i november, men mon ikke den smarte lille højtråber ligger som gave under mange juletræer herhjemme?

Hvis Google Home Mini er lidt for diskret – eller ligefrem vil fejre, at Mickey Mouse netop er fyldt 90 år – kan man nu modificeret højttaleren, så den ligner Walt Disneys måske mest berømte tegneserie figur af alle.

I samarbejde med Disney har OtterBox netop lanceret dette ”cover” til Google Home Mini. Man stikker blot højttaleren ind i en lomme, og et øjeblik efter har den fået store muse ører på.

Mickey ørerne kan bl.a. bruges til at streame musik trådløst fra mobiltelefonen.

Den sorte farve og ørernes udseende er kopieret direkte fra Mickey Mouse – og den ser ud til at være lige så smart indrettet som den kloge mus i utallige tegneserier og film.

For eksempel flyttes strømledningen bag på højttaleren, så den nu ligner en rigtig musehale. Musepelsen har huller til at kunne bruge Google højttalerens knapper nedenunder, og med Mickey kittet følger en lille bordstander, der får den øre-forsynede box til at stå oprejst.

Disney ørerne skal dog hverken få Google Home Mini til at lyde eller lytte bedre end normalt. Det nye udstyr påvirker ikke elektronik, mikrofoner osv.

OtterBox har speciale i at fremstille sjove covers til mobiltelefoner. Til næste år bør firmaet overveje at lancere en feminin variant af ørerne. Så kan Google højttaleren passende kaldes Home Minnie….

Home Mini højttalerne indeholder Googles digitale Assistent, som både kan tale og forstå at blive talt til.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super projektor klarer 120 tommer tv